+45 96 15 30 00

6. juni 2024

Strategi for bekæmpelse af svampesygdomme i hestebønner

Hestebønner kan angribes af chokoladeplet, hestebønnebladplet, rust og vikkeskimmel. De senere år har vikkeskimmel, rust og chokoladeplet været mest udbredte.

Chokoladeplet og hestebønnebladplet kan optræde med kraftige angreb i år med fugtige forhold omkring blomstring. Rust optræder ofte relativt sent. Selv relativt sene angreb kan dog være tabsvoldende i hestebønner. I visse år og marker kan der også optræde mere udbredte angreb af vikkeskimmel, og angrebene kan komme tidligere end de øvrige svampesygdomme.

I det følgende giver planterådgiver Michael Riis et forslag til bekæmpelse af ovenstående.

Bekæmpelse af svampesygdomme i hestebønner

Fjordland anbefaler

Behandling i begyndende blomstring, hvis ustadigt vejr:
0,3-0,5 l/ha Pictor Active + 0,15 l/ha Agropol
Behandling, primo juli:
0,5 l/ha Folicur Xpert EC 240
I tabel 1 ses, hvor meget de forskellige løsninger tæller i triazolregnskabet.

En enkelt behandling er oftest tilstrækkelig, men ved tidlige angreb kan der være behov for 2 behandlinger. I tabel 1 er vist splitbehandling med Pictor Active hhv. Signum WG og med lidt lavere doser. De øvrige løsninger kan også anvendes i nedsat dosis som én af behandlingerne i en split strategi.

Mod vikkeskimmel har Pictor Active og Amistar bedst effekt. Midlerne må anvendes fra vækststadie 51 (første knopper synlige).

I løsningsforslagene er også angivet det sidste vækststadie, hvor midlerne må anvendes.

Det er ved ”mindre anvendelse” en betingelse for anvendelsen, at man har læst vejledningen. Denne kan f.eks. læses i Middeldatabasen.

Bekæmpelse af chokoladeplet og hestebønnebladplet kan være aktuel omkring blomstring i fugtige år. Bekæmpelse af svampesygdomme i hestebønner skønnes nødvendig ved omkring 5-10 procent angrebne planter. Anvend omkring halv dosering.
Der kan evt. også anvendes to behandlinger med 30-40 procent dosering med ca. 14 dages mellemrum omkring blomstring.

Vær OBS på at den første sprøjtning kun skal udføres under fugtige forhold op til blomstring, hvorimod den 2. sprøjtning oftest bør udføres. Ved middelvalg, skal der selvfølgelig tages hensyn til hvilke svampe der ønskes bekæmpet.

Se løsningsforslag her...

LØSNINGSFORSLAG
Tabel 1. Så meget tæller de anbefalede løsninger fra middeldatabasen i triazolreglerne

Sprøjteteknik

Ved bekæmpelse af svampesygdomme og bedebladlus omkring blomstring anbefales en relativ høj vandmængde. Anvend omkring 150-200 l vand, hvor 200 l anvendes ved sprøjtning på tørre blade. Anvend f.eks. en 03 lavdriftdyse / refleksdyse / kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 atm. og 6,6 km/t, som giver 200 l vand eller en 03 lavdriftdyse / refleksdyse / kompakt luftinjektionsdyse med 2,0 atm. og 8 km/t, som giver 150 l vand.

Angreb af virussygdomme i hestebønner

I 2016 optrådte der for første gang angreb af virussygdommen ærtedværgvirose (pea necrotic yellow dwarf virus) i flere hestebønnemarker i Danmark, mens der kun sporadisk er set angreb siden. Viruset overføres af bedebladlus og ærtebladlus.

Angreb optræder pletvis i marken ligesom havrerødsot i korn. De angrebne planter er lavere og gule. Ved tidlige angreb kan skudspidsen visne, og der dannes ikke bælge og frø. Hvis virusset bliver mere hyppigt i Danmark, kan det være nødvendigt at nedsætte den vejledende tærskel for bladlusangreb. Se foto af angreb nedenfor.
Nærbillede af begyndende angreb af chokoladeplet.
Angreb af hestebønnebladplet. Bemærk de sorte prikker (pyknider) i pletterne. Foto: Cecilia Lerenius, Jordbruksverket, Skara, Sverige.
Hestebønnerust kommer ofte relativ sent.
Vikkeskimmel på bladoverside.
Vikkeskimmel på bladunderside på samme blad som på foto 6. På undersiden ses en pelsagtig belægning af sporer.
Virussygdommen pea necrotic yellow dwarf virus i hestebønner. Viruset overføres af bladlus. Foto: Morten Steg, Spiras.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram