Sædskifter med stor andel af vintersæd, tidlig såning og øget udbredelse af pløjefri dyrkning betyder, at græsukrudt som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale mange steder er blevet et problem. Endvidere bliver der i flere og flere bestande af italiensk rajgræs og agerrævehale konstateret herbicidresistens og senest er der fundet resistens i bestande af vores mest udbredte græsukrudtsart enårig rapgræs.

Det har omkostninger at forebygge græsukrudt og udvikling af resistens, men alternativet er væsentligt større omkostninger på længere sigte, når det er gået galt, f.eks. med en stor opformering af italiensk rajgræs, agerrævehale eller væselhale. Og ikke mindst, hvis der samtidig er udviklet resistens.

Væselhale, som især ved pløjefri dyrkning har et stort potentiale for at blive opformeret, bekæmpes effektivt med vårafgrøder i sædskiftet. Ved fremspiring om foråret sætter væselhale ingen frø. 
Foto: Poul Henning Petersen, SEGES Innovation.

Italiensk rajgræs i forager af vinterhvede. Planterne har ALS-resistens, dvs. Cossack OD og Broadway kan ikke længere bekæmpe bestanden. 
Foto: Poul Henning Petersen, SEGES Innovation.

I marken på billede 2 findes planter af italiensk rajgræs med forskellig følsomhed over for Cossack OD, som er anvendt tidligt forår. Tv. følsom plante, der er bekæmpet og th. plante der ikke er påvirket af 0,9 l/ha Cossack OD. 
Foto: Poul Henning Petersen, SEGES Innovation.

Billede fra forsøg med tidlig og sen såning samt forskellige kemiske bekæmpelsesstrategier efterår og forår. Forrest ses en blok med sen såning den 25. september 2020 og i baggrunden en blok med tidlig såning den 3. september. I forsøget er der en meget stor effekt af såtid, og ingen kemiske løsninger har været tilfredsstillende ved tidlig såning. Der er mistanke om en vis grad af resistens i rajgræsbestanden i denne mark. 
Foto: Poul Henning Petersen, SEGES Innovation.

Et varieret sædskifte giver de bedste muligheder for at forhindre, at nogle ukrudtsarter bliver til et problem, og det er den bedste sikring mod udvikling af herbicidresistens. Derudover er der en lang række tiltag, som vil bidrage til at mindske ukrudtsbestanden:

I parcellen er etableret 250 hvedeplanter pr. m2. Efter den kemiske bekæmpelse er der en del agerrævehaletoppe, som kommer igennem.

Denne parcel har fået samme behandling som parcellen i billedet ved siden af. Men der er etableret 500 hvedeplanter pr. m2. Her er der meget få agerrævehale, som kommer op i afgrøden.

Hvis bestanden af italiensk rajgræs, agerrævehale, væselhale eller andre græsser er på vej til at komme ud af kontrol, bør der iværksættes en målrettet indsats for at rette op, som vil afhænge af om der pløjes, eller der er pløjefri dyrkning.

Ved pløjefri dyrkning vil næsten alle frø ligge i det øverste jordlag. Efterlad efter høst de nye ukrudtsfrø i stubben og lad stubmarken ligge urørt længst muligt, så flest mulige af frøene går til. Pløj arealet efter en omhyggelig indstilling af ploven, så jordlaget med græsukrudtsfrø placeres ensartet i bunden af plovfuren. Sørg for at nedvisne græsukrudt, som ikke er pløjet ned, samt nyfremspiret græsukrudt med glyphosat før tilberedning af såbed om foråret. Dyrk vårsæd mindst 1-2 år.

Genoptag efter denne ene gang pløjning den pløjefri dyrkning med en større andel af vårafgrøder i sædskiftet og senere såning af vintersæd. En meget stor andel af græsukrudtsfrøene vil dø i løbet af 3-4 år, når de er lagt ned i 20-30 centimeters dybde. Skulle det igen blive nødvendigt, kan der igen efter 4-5 år pløjes og vendes jord op, som stort set vil være tømt for frø af græsser.

Hvis den pløjefri dyrkning er praktiseret med dybdeharvning i et væsentligt omfang, vil ovennævnte strategi være mindre effektiv, da en del frø vil være bragt ned i en vis dybde. Det vil tilnærmelsesvis svare til pløjning.

Herbicidresistens hos agerrævehale og ital. rajgræs er nu så udbredt, at der er udsigt til store økonomiske tab, hvis du ikke gør en aktiv indsats for få nedbragt og i sidste ende elimineret etablerede bestande af de to arter. For alle gælder det om at undgå, at der bliver slæbt nye bestande ind på arealer, hvor agerrævehale eller ital. rajgræs ikke findes, idet der er betydelig risiko for, at det kan være frø fra resistente planter. Betragt resistent rajgræs og agerrævehale som flyvehavre, dvs. gå også efter enkeltplanter med glyphosat i rygsprøjten eller lugning.

Der er især stor risiko for udvikling af resistens hos agerrævehale, ital. rajgræs, fuglegræs, kamille og valmue over for ALS-hæmmere (kaldet SU- eller minimidler). Men nu ses også ALS-resistente bestande af enårig rapgræs. ALS-midler er relativt billige, mens en række andre midler med en anden virkemekanisme, der kan modvirke udvikling af resistens, er væsentligt dyrere. Det er vigtigt at ’investere’ i resistensforebyggelse ved at anvende effektive doseringer af de dyrere midler. I vintersæd imødegår du bedst udvikling af resistens ved at begrænse anvendelse af ALS-hæmmere (SU-midler) om efteråret og få bestanden af græsukrudt bragt ned, så behov for bekæmpelse om foråret bliver minimeret.

Ved den såkaldte target-site resistens, hvor ukrudtsplanterne er resistente over for en specifik virkemekanisme, eksempelvis ALS-hæmmere, er bekæmpelse mulig med en anden virkemekanisme. Target-site resistens er det normale hos tokimbladet ukrudt. Græsserne udvikler derimod hurtigt såkaldt metabolisk resistens, hvilket betyder, at ukrudtsplanterne har nedsat følsomhed over for flere eller alle typer af ukrudtsmidler. Ved metabolisk resistens er der kun dyrkningsmæssige tiltag, som virker, dog suppleret med den effekt, der stadig kan opnås med de kemiske midler Boxer, Stomp, DFF og Mateno Duo, som stadig har effekt.

Risikoen for resistens er størst ved store bestande af ukrudt af den simple grund, at der så er flere planter pr. ha, som har de gener, som gør planten mindre følsom overfor ukrudtsmidlerne.

Skift mellem midler og strategierne, hvor der ikke er problemer med resistens.
Den afgørende faktor for udvikling af resistens hos agerrævehale, er hyppigheden af sprøjtning. I en stor engelsk undersøgelse, var det den eneste faktor, som med statistisk sikkerhed kunne påvises at drive udviklingen af resistens. Men teorien om resistensudvikling tilsiger dog stadig at bruge forskellige virkemekanismer.
Er det nødvendigt at bruge Atlantis OD mod rajgræs om efteråret, bør eventuel forårsopfølgning ske med Topik. En anden mulighed som anbefales, er at anvende Topik eller Adimax om efteråret og Hussar Plus OD, Cossack eller Broadway om foråret.

Mange bestande af agerrævehale har nedsat følsomhed over for flere af ukrudtsmidlerne. Derfor er senere såning og Boxer/Mateno Duo i høj dosis nødvendig. To uger senere kan Topik og/eller Adimax anvendes mod den del af bestanden, som ikke måtte være resistent. Vent med ALS-hæmmerne Atlantis OD eller Broadway i fuld dosis til om foråret. Normalt vil Atlantis (mesosulfuron) være det middel, som ved begyndende udvikling af metabolisk resistens bevarer effekten i længst tid.

Er der mistanke om ALS-resistens hos fuglegræs eller kamille på arealer, hvor der gennem mange år hyppigt er anvendt SU-midler, bør der vælges en strategi, hvor de bekæmpes så effektivt som muligt med midler med andre virkemekanismer. Ikke mindst er det vigtigt med en høj effekt af jordmidlerne om efteråret.

Oversigten angiver forskellige ”bestande” af græsukrudt og giver forslag til strategi for den kemiske bekæmpelse.