Det bedste bekæmpelsestidspunkt mod knoldbægersvamp er oftest i vækststadium 65. Vækststadium 65 er tidligere end de fleste tror. På dette tidspunkt ser marken ret gul ud på afstand, men slet ikke fuldstændig gul. Kigger man på planterne, er 50-60 procent af blomsterne på hoved skuddene åbne. Det er det tidspunkt at de første kronblade begynder at falde af.
I vækststadium 65 fås samtidig god effekt mod nye angreb af gråskimmel og en god sideeffekt mod skulpesvamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpesvamp er egentlig ved afblomstring, men her er effekten mod de øvrige svampesygdomme ringere. Bekæmpelse i vækststadium 65 er derfor ofte et godt ”kompromis”.
1 eller 2 behandlinger?
Der er de senere år udført landsforsøg med to behandlinger under blomstring (st. 65 og 10-14 dage senere) contra en enkelt behandling i vækststadium 65 eller 14 dage senere. I nogle forsøg har der været betaling for 2 behandlinger, men der findes flest forsøg, hvor 1 behandling har været bedst. To behandlinger kan være aktuel ved vedvarende fugtige forhold under blomstring og hyppig rapsdyrkning i marken.
Løsningsforslag
Der er mange løsningsforslag til bekæmpelse Et eksempel kan være:
0,3 l. Pictor Active + 0,35l. Folicur Xpert EC 240 eller
Svampemidlerne kan blandes med et skadedyrsmiddel ved behov - men husk, at så skal der køres uden for biernes flyvetid hvis der anvendes Kaiso Sorbie eller Lamdex der har bi mærke.
Sprøjteteknik
Ved svampesprøjtning er det vigtigt, at få en god dækning af hele planten også på de nederste blade. Hvilket med konventionel sprøjteteknik betyder langsom kørsel og meget vand, minimum 250 l vand og helst 300 l vand pr. ha. Mest vand benyttes ved sprøjtning på tørre planter.
Ved sprøjtning ønskes der både effekt på kronblade, som endnu ikke er faldet af, og effekt på løvbladene. Anvend f.eks. 260 l vand med en 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 3,5 atm. og 6 km/t eller 290 l vand med en 04 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 atm. og 6 km/t.
Kontakt din planterådgiver hvis det giver anledning til spørgsmål