+45 96 15 30 00

7. juli 2022

Svampe i majshelsæd

Der er gode muligheder for at forebygge svampesygdomme i majs med pløjning og til dels sortsvalg.
Men specielt i en fugtig sensommer og i risikomarker kan bekæmpelse blive aktuel.

Majs kan angribes af bladsvampene majsøjeplet og majsbladplet.

MAJSØJEPLET

Majsøjeplet trives under kølige (ca.14-17 °C) og fugtige forhold.
De talrige runde pletter med en gul zone omkring er typiske. Symptomer er især tydelige, når bladene holdes op mod lyset og ses mest udbredt på de øvre blade.

MAJSBLADPLET

Majsbladplet trives bedst ved lidt højere temperaturer (ca. 20-26 °C) og bladfugt.
Pletterne er aflange og brune. Farven kan variere lidt.

ANBEFALING

Følg udviklingen i dine marker fra begyndende blomstring. Hav særlig fokus på arealer med forfrugt majs og i upløjede marker.

I upløjede marker, bør du være specielt opmærksom. Her anbefales behandling, hvis der konstateres mere end 20 % planter med angreb på bladet, der støtter kolben.
I en Limagrain sort vurderes behovet ud fra hvad der kan konstateres i marken og hvor modtagelig sorten er for svampeangreb.

Pløjede marker: Hvis der kan konstateres mere end 60% planter med angreb på blade, der støtter kolben anbefales en bekæmpelse og specielt, hvis der er udsigt til fortsat ustadigt vejr. Der skal samtidig have været mindst én risikoperiode og minimum vækststadium 51 (hanblomsterstand mærkbar), for at udløse bekæmpelse.

Beslutningen om evt. bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som er vækststadium 65 (fuld blomstring) for Comet Pro og vækststadium 69 (afsluttet blomstring) for Propulse. Vækststadium 65-69 forekommer typisk fra ultimo juli til medio august.
Sortsforskelle
Der findes kun et begrænset grundlag for at skelne mellem sorternes modtagelighed for øjeplet og bladplet. I 2021 år har der været anlagt sortsforsøg på 2 lokaliteter i upløjede marker med forfrugt majs og uden svampebekæmpelse, hvor angrebene af øjeplet er bedømt i 35 af de mest dyrkede sorter. RGT Duxxbury, Milkytop og Kompetens har været mest angrebet i disse forsøg.
Limagrain har dog givet deres bud på hvilke af deres sorter der skal svampesprøjtes i et upløjet system, se nedenstående figur:
Figur: Limagrains anbefaling omkring svampebekæmpelse i et pløjefrit system. De røde sorter skal altid behandles. De grønne skal ikke behandles mod svampe.
Godkendte midler og sprøjtefrister
De billigste løsninger anbefales. Se tabellen herunder.

MIDDEL

NORMAL DOSIS

ANBEFALET DOSIS

PRIS FOR ANBEFALET DOSIS

MAKS. ANTAL BEHANDLINGER

SPRØJTEFRIT

Comet Pro         
          1,0         
               0,6            
            195                
Ingen restriktioner 
maks. 1,0 1 pr. 
sæson
Fuld blomstring
st. 65
Propulse             
             1,0             
           0,5 - 0,6           
        178 - 213                    
2, maks. 1,0 1 pr. sæson
Afsluttet blomstring
st. 69
Propulse
+ Comet Pro
          1,0 + 1,0
              0,4 + 0,2
                    207
                                                  
Fuld blomstring 
st. 65
Sprøjteteknik
Der kan anvendes blå dyse 03, 3 bar, 250 liter vand pr. ha og 5,8 km pr. time. Dyser med dobbeltvifte kan fint anvendes.
De høje selvkørende sprøjter vil naturligvis være mest skånsomme mod majsplanterne.
Kontakt din planterådgiver, hvis du har brug for sparring...

KJELD NØRGAARD

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram