+45 96 15 30 00

12. april 2023

Svampebekæmpelse i triticale

Triticale er på mange måder en dejlig afgrøde – højt udbyttepotentiale, god foderkvalitet og rimelig hårdfør. Den største udfordring i dyrkning af Triticale er helt klart at holde den nogenlunde fri for svampeangreb. Triticale kan angribes voldsomt at specielt meldug og gulrust. En speciel ting ved Triticale er desuden at sortens indbyggede resistens kan nedbrydes fra det ene år til det andet – så selv om sorten får en lav sygdomskarakter i nedenstående tabel 1, skal man altså holde godt øje med angreb i sin Triticale – uanset sort. Det fremgår ligeledes af tabellen at der er opnået ret høje merudbytter for svampebekæmpelse i Triticale.

Som det fremgår, er flere sorter modtagelige for gulrust og/eller meldug. Cappricia og Neogen er mest modtagelige for gulrust. Cappricia og Brehat er mest modtagelige for meldug.
Tabel 1. De mest dyrkede triticalesorters modtagelighed for svampesygdomme.
Svampesygdomme i triticale i det tidlige forår
Gulrust i triticale bekæmpes fra stadium 30 = NU
Gulrust bekæmpes i modtagelige sorter ved konstateret forekomst eller såfremt der findes gulrust i triticale i området. Bekæmpelse iværksættes fra omkring vækststadie 30 (begyndende strækning af hovedskud), hvor der er nyvækst, som ønskes beskyttet. En rettidig indsats er i modtagelige sorter en forudsætning for en effektiv bekæmpelse. Rettidighed har større betydning end doseringen.
Meldug i triticale
Under gunstige forhold (let jord, sen såning, tæt, kraftig plantebestand og læ) kan de fleste sorter angribes af meldug. Ved mere udbredte angreb af meldug har der været god rentabilitet i meldugbekæmpelse i triticale.

I modtagelige sorter anbefales meldug bekæmpet ved:
• Vækststadium 31-40 (1 knæ udviklet til fanebladet fuldt udviklet): over 25 pct. angrebne planter
Septoria i triticale
Septoria er et langt mindre problem i triticale end i hvede, men i meget fugtige år kan der være behov for bekæmpelse. Som vejledende tærskel for Septoriabekæmpelse kan angives angreb på de nederste blade og mindst 8-10 dage med nedbør omkring skridning (vækststadium 37-65).
Løsningsforslag til svampebekæmpelse i triticale
I de tidlige stadier 31-32 bør anvendes løsninger der ikke tæller for hårdt i triazolregnskabet.

Fjordland Anbefaler:

• 0,25 L Proline Xpert imellem 20. april og 1. maj (bred effekt forebyggende)

Ved udbredte angreb af gulrust, tilsættes ca 0,2 l Comet til Proline Xpert og ved udbredte meldugangreb tilsættes 0,15 l Talius.
I linket her til tabel 2 er vist forskellige løsningsforslag til svampebekæmpelse i triticale. Af tabel 3 nedenfor fremgår, hvordan løsningerne tæller i de nye triazolregler.

Vær opmærksom på, at der som angivet i tabel 2 er begrænsninger på antallet af behandlinger for flere af midlerne og krav om minimumsafstand mellem 2 behandlinger. 
I tabel 2 er også vist til hvilket vækststadie, de enkelte løsninger kan anvendes.
Tabel 3. Så meget tæller de anbefalede løsninger i tabel 2 med de nye triazolregler
Procent af tilladt forbrug (gælder for triticale ikke bejdset med omfattede triazoler). Orius Gold er ikke angivet som løsning i tabel 2, men i tabellen er vist, hvor meget løsninger med Orius Gold tæller.
Har du behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIV
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram