+45 96 15 30 00

10. maj 2023

Svampebekæmpelse i vårbyg, havre og vårhvede

I de fleste år er det rentabelt af foretage svampebekæmpelse i vårkorn. Og det til trods for, at der har været fremavlet efter sygdomsresistens i rigtig mange år. I vårbyg er det dog lykkedes at indbygge total-resistens mod meldug i langt de fleste sorter, mens vårbyg har forskellig grad af modtagelighed for andre sygdomme. 

I nedenstående tabel ses de mest dyrkede vårbygsorters modtagelighed for svampesygdomme.

SORT

BRUTTOMERUDBYTTE
FOR SVAMPEBEK.,
HKG/HA, 14 FS 2020-2022

BLADPLET
(0-3)

BYGRUST
(0-3)

SKOLDPLET
(0-3)

MELDUG*
(0-3)

RAMULARIA
(0-3)

Laureate            
6,7                           
1                      
3                  
1                     
mlo              
3
RGT Planet        
8,0                           
3                      
3                  
2                     
mlo              
3
Stairway            
7,0                           
1                      
2                  
1                     
mlo              
3
Wish                  
7,0                            
1                      
3                  
1                     
mlo              
2
Prospect            
7,5                            
2                      
3                  
1                     
mlo              
3
Flair                    
6,3                            
1                      
3                  
2                     
mlo              
3
Irina                    
7,7                            
1                      
3                  
2                     
mlo              
3
Freedway          
6,8                            
0                      
3                  
3                     
mlo              
3
Firefox                
8,2                            
0                      
3                  
2                     
mlo              
3
Skyway              
9,7                            
2                      
3                  
2                     
mlo              
3
Modtagelighed 0-3 skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig.
* Sorter med den effektive mlo-resistens mod meldug er angivet med mlo. Disse sorter får ikke meldug af betydning.

Bekæmpelsestærskler i vårbyg

BYGRUST

Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter (alle sorter i tabellen) i vækststadium 30-65 ved over 10% angrebne planter.

BYGBLADPLET

Bygbladplet bekæmpes i meget modtagelige sorter (RGT Planet) fra vækststadium 30 ved over 10% procent angrebne planter og i øvrige modtagelige sorter i vækststadium 30-31 ved over 50% angrebne planter og herefter ved over 25% angrebne planter.

SKOLDPLET

Skoldplet bekæmpes ved over 10% angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage. Optælling af dage med nedbør starter i vækststadium 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3. I sorter med karakteren 0-1 optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra vækststadium 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling.
Ved pløjefri dyrkning og samtidig forfrugt byg ses til tider kraftigere angreb af skoldplet og/eller bygbladplet. Vær derfor især opmærksom på angreb af skoldplet/bygbladplet under disse dyrkningsforhold. Bekæmpelsestærsklerne er derfor lavere under disse dyrkningsforhold.

RAMULARIA

Ramularia ses oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før symptomer ses, dvs. senest under skridning. I de danske forsøg har der ofte ikke været noget merudbytte for at bekæmpe Ramularia. I 2017 blev der dog i nogle forsøg opnået store merudbytter for bekæmpelse af Ramularia. En god bekæmpelse kræver dog relativt høje doser. Grundet de sjældne tilfælde af betydende angreb anbefales dog ikke så høje doser.

Bekæmpelses-forslag i vårbyg

Mange forsøg viser, at det mest rentable tidspunkt for én svampebehandling i vårbyg er lige før skridning. En todelt behandling kan være aktuelt i nogle år med højt smittetryk. Det kan også være rentabelt at køre to gange i maltbyg for at sikre en god kvalitet.
Der er mange midler til anvendelse mod svampe i vårbyg.

FJORDLAND ANBEFALER:

0,35 ltr/ha Propulse SE 250 + 0,15 ltr/ha Comet Pro.

Med denne løsning er man ”fri” for at lave den indviklede beregning om maksimum triazol-forbrug, da løsningen ikke indeholder triazoler.

Andre løsninger kunne omfatte brug af middelkombinationer indeholdende Folicur X-pert EC, Prosaro, Proline X-pert EC 240. 

Disse indeholder triazoler.

LÆS MERE

Læs mere i middeldatabasen vedr. svampesygdomme i vårbyg her

Bekæmpelsesforslag i havre

Ofte vil én behandling ved angreb af meldug og/eller bladplet være rentabel i havre.

FJORDLAND ANBEFALER:

0,30 ltr/ha Propulse.
Hvis der er meget meldug, kan der anvendes Orius Gold eller Tallius (Orius Gold indeholder triazol).
SE MIDDELDATABASEN

Bekæmpelses-forslag i vårhvede

Vårhvede kan angribes af især meldug og/eller gulrust. Ofte vil to behandlinger være aktuel i vårhvede.

FJORDLAND ANBEFALER:

0,4-0,5 ltr/ha Balaya (senest st. 40), + 0,4 Propulse SE 250 under skridning.

Andre middelkombinationer som nævnt under vårbyg kan også være aktuelle. Vær opmærksom på triazolreglerne.

LÆS MERE

Læs mere på middeldatabasen vedr. svampesygdomme i vårhvede her

Sprøjteteknik

Anvend 150-200 l vand. Mest vand anvendes ved stor plantemasse (sen sprøjtning) og tørre blade (sprøjtning om dagen). Der kan f.eks. anvendes en 025 lavdrift/refleksdyse/kompakt luftinjektionsdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (150 l vand) eller en 03 lavdrift/refleksdyse/kompaktluftinjektionsdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (180 l vand).
Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver

PER AGGERHOLM

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
paperclipprinterphone-handsetleaf linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram