+45 96 15 30 00

21. maj 2025

Svampebekæmpelse i vårbyg

Skal der foretages svampebekæmpelse i vårbyg?
Svaret er, at der skal bekæmpes efter behov, men man får næsten altid et merudbytte for svampebekæmpelse. Af tabel 1 ses, at der som et gennemsnit over 3-4 år er opnået pæne merudbytter for svampebekæmpelse. Der er naturligvis forskel på behovet de enkelte år, men oftest får man et merudbytte, der kan betale sig. Det gælder også for sortsblandinger.

Af tabellen ses også de mest dyrkede vårbygsorters modtagelighed for svampesygdomme.

Det fremgår, at alle sorter er mere eller mindre modtagelige for bygrust. Flere af sorterne er også relativt modtagelige for bygbladet og/eller skoldplet. Alle de viste sorter har den effektive mlo-resistens mod meldug, og meldugbekæmpelse er derfor ikke aktuel i sorterne. Alle sorter er modtagelige for Ramularia.
Tabel 1. De mest dyrkede vårbygsorters modtagelighed for svampesygdomme.

SORT

BRUTTO-
MERUDBYTTE FOR SVAMPE-BEKÆPELSE hkg/ha. 
Gns. 3-4år

BYGBLADPLET (0-3)

BYGRUST 
(0-3)

SKOLDPLET
(0-3)

Laureate
9,4
1
3
1
Skyway
11,2
2
3
2
Firefoxx
9,6
0
3
2
Stairway
8,2
1
2
1
Prospect
10,1
2
3
1
Wish
9,4
1
3
1
Feedway
8,1
0
3
3
Blixen
9,6
1
3
1
NOS Gambit
9,4
0
3
1
KWS Thalis
9,1
3
3
2
NOS Upstairs
8,3
0
3
3
NOS Lollipop
7,3
0
3
1
Austen
11,5
1
3
2
Modtagelighed 0-3 skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig.
Det optimale tidspunkt for svampebekæmpelse i vårbyg er oftest lige før skridning. Men hvis der er kraftige angreb af svampe inden da, bør der naturligvis sættes ind tidligere. Det kan medføre, at der så skal behandles to gange, men oftest er én velplaceret behandling tilstrækkelig.

Fjordlands anbefaling

ved svampebekæmpelse i vårbyg lige før skridning

0,30 ltr/ha Propulse + 0,20 ltr/ha Comet Pro

Vær opmærksom på, at Propulse har et afstandskrav på 5 meter til veje og beboelser m.m. Andre midler har mindre eller ingen afstandskrav.
ANDRE LØSNINGSFORSLAG TIL SVAMPEBEKÆMPELSE I VÅRBYG
Læs i øvrigt altid etiketten vedr. afstandskrav, sprøjtefrister, maks. antal behandlinger med samme middel samt andre krav/restriktioner. Vær også opmærksom på, hvor meget løsningerne tæller i triazolreglerne. 
Ring til din planterådgiver, hvis du er i tvivl.

Sprøjteteknik

Anvend omkring 150-200 l/ha vand. Mest vand anvendes ved stor plantemasse (sen sprøjtning) og tørre blade (sprøjtning om dagen). Sprøjt aldrig i stærk sol. Der kan f.eks. anvendes en 025 lavdrift/refleksdyse/kompakt luftinjektionsdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (150 l vand) eller en 03 lavdrift/refleksdyse/kompakt luftinjektionsdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (180 l vand).

BYGRUST

BYGBLADPLET

SKOLDPLET

RAMULARIA

Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

PER AGGERHOLM

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram