I vinterbyg er der generelt høje merudbytter for at bekæmpe svampesygdomme, hvoraf bygrust og skoldplet er de vigtigste sygdomme. I Landsforsøgende i 2022 har der været et merudbytte for svampebekæmpelse på 2,1 – 19,6 hkg.
Ligesom ved vårbyg, er det svampebekæmpelsen omkring skridning, som er den vigtigste behandling, men ved højt smittetryk af skoldplet og især bygrust kan en tidligere bekæmpelse være aktuel. Valerie er den sort, som er absolut mest modtagelig for bygrust.
Tabel 1 - De mest dyrkede vinterbygsorters modtagelighed for svampesygdomme
Vejledende bekæmpelsestærskler
Bygrust: over 10 % angrebne planter.
Meldug: over 25 % angrebne planter.
Bygbladplet: over 10 % angrebne planter.
Skoldplet: over 10 % angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør. Der tælles fra vækststadium 31, og der tælles maks. 14 dage tilbage i tiden.
Frem til vækststadie 32(2. knæ udviklet) medtælles angreb fra hele planten og herefter medtælles kun angreb på de 3 øverste blade. Ved pløjefri dyrkning og samtidig forfrugt byg skal man være yderst opmærksom på skoldplet og bygbladplet, da sygdommen overlever på planterester. De vejledende bekæmpelsestærskler er lavere under disse forhold.
Bekæmpelsesforslag
Vækststadie 30 – 32 (tidlig problemer med bygrust, skoldplet og evt. bygbladplet) Vær opmærksom på triazoleregler, da tidlige behandlinger tæller mere i triazolregnskabet.
0,25 l pr. ha Folicur Xpert EC 240 / 0,25 l pr. ha Prosaro / 0,25 l pr. ha Proline Xpert EC 240
Overvejende bygrust
Overvejende skoldplet
Vækststadie 37 – 39 (skridning) 0,4 l pr. ha Propulse + 0,25 l pr. ha Comet Pro
Propulse og Balaya er de eneste midler som har effekt mod Ramularia. Ønskes der ikke effekt mod Ramularia kan Propulse erstattes af Prosaro eller Proline Xpert 240 EC. Vækststadie 40 – 69 (sene angreb af bygrust) 0,3 l pr. ha Amistar (indeholder ikke triazol) – Behandlingsfrist: 35 dage før høst 0,3 l pr. ha Orius Gold – vær opmærksom på triazoleregler – Behandlingsfrist: vækststadie 69 0,3 l pr. ha Prosaro eller Folicur Xpert 240 EC – Behandlingsfrist: vækststadie 61