Mange af de dyrkede vinterbygsorter i Danmark er relativt modtagelige for både bygrust, skoldplet og meldug, hvilket betyder, der ofte opnås gode nettomerudbytter for svampebekæmpelse.
I tabel 1 herunder ses de mest dyrkede vinterbygsorters modtagelighed for svampesygdomme.
SORT
ANDEL AF VINTERBYG-AREAL I 2025, pct.
MELDUG (0-3)
BYGRUST (0-4)
SKOLDPLET (0-3)
RAMULARIA (0-3)
NOS Contador
27,9
2
2
2
2
DLG Barley Mix (Alaska, Cleopatra, KWS Tardis)
15,7
2
2
3
2
Orcade
12,8
2
0
3
2
Jettoo
6,7
2
3
2
1
Valerie
5,2
2
4
3
2
KWS Tardis
5,1
3
4
3
2
Alaska
3,6
3
2
2
1
SY Dakoota
2,8
2
4
1
2
LG Globetrotter
2,3
2
1
2
-
Annemiek
2,2
1
2
2
-
NOS Valverde
2,1
1
2
2
-
Bordeaux
2,0
3
3
3
-
Buccaneer
1,9
-
-
-
-
KWS Luddis
1,4
2
3
2
-
0 – 4 skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 4 er ekstrem modtagelig.
I vinterbyg er der ofte god betaling for at udføre en svampesprøjtning omkring begyndende skridning. Ved et højt smittetryk af bygrust eller skoldplet kan der til tider være behov for en sen supplerende bekæmpelse.
Ved højt smittetryk og i modtagelige sorter, kan en tidlig svampebekæmpelse omkring vækststadium 31-32 (1-2 knæ udviklet) også være aktuel.
Svampesygdomme i vinterbyg anbefales tidligst bekæmpet fra vækststadium 32 (2. knæ udviklet) dog kan bekæmpelse af skoldplet være aktuel fra vækststadium 31 (1 knæ udviklet) i visse sorter.
Bekæmpelse af bygrust i Valerie, KWS Tardis og SY Dakoota (ekstrem modtagelige) kan også være aktuel tidligere nemlig fra vækststadie 30. Bekæmpelse af svampesygdomme udføres i de tidlige vækststadier ved følgende angrebsgrader i de modtagelige sorter (2-4 i modtagelighed, se tabel 1):
Bygrust: Over 10 pct. Angrebne planter.
Meldug: Over 25 pct. Angrebne planter.
Bygbladplet: Over 10 pct. Angrebne planter.
Skoldplet: Over 10 pct. Angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør. Der tælles fra st. 31, og der tælles maks. 14 dage tilbage i tiden.
Ramularia i vinterbyg
Svampesygdommen Ramularia ses oftest først efter skridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før symptomer ses, dvs. senest under skridning. I de danske forsøg har der ofte ikke været merudbytte for at bekæmpe Ramularia. Af de godkendte midler har Propulse og Balaya bedst effekt mod Ramularia.
Fjordlands anbefalinger til svampebekæmpelse i vinterbyg
Første sprøjtning er kun aktuel i udvalgte sorter og ved højt smittetryk.
1. BEHANDLING - ST. 32-33
0,25 l Prosaro pr. ha eller 0,25 l Proline Xpert EC 240 pr. ha.
2. BEHANDLING - ST. 39-59
0,30 – 0,40 l Propulse SE 250 pr. ha + 0,15 – 0,25 l Comet Pro pr. ha.
Triazol-regler
Vær ekstra opmærksom på triazol-reglerne. Vær især opmærksom, hvis der behandles i de tidlige stadier, hvor triazol-forbruget tæller meget hårdt. Vær også opmærksom på, at vinter- og vårbyg (i modsætning til de øvrige kornarter) i år fortsat er bejdset med triazoler (Redigo Pro 170 FS).
Ved brug af ovenstående anbefaling er triazol-reglerne overholdt.
Generelt ved valg af middel skal man altid tjekke etiketten for midlets lovlighed, anvendelsesfrist, maks. doser, vækststadier, antal behandlinger m.m.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...