+45 96 15 30 00

20. april 2023

Svampebekæmpelse i vinterhvede

Stor variation mellem nettomerudbyttet imellem sorter og imellem år
Svampesprøjtning i vinterhvede er et emne der optager rigtig mange landmænd. Og det ikke helt uden grund. I de fleste år er der en del at hente på bundlinjen, men der er stor variation mellem nettomerudbyttet imellem sorter og imellem år. Derfor er det vigtigt at følge angreb af svampe i registreringsnettet, bruge de vejledende skadetærskler og udnytte resistensen der er i de gode sorter.
Fire vigtige konklusioner om svampesprøjtning i vinterhvede 2023:
Kun undtagelsesvis kan det betale sig at sprøjte før fanebladet er fremme. Spar T0 sprøjtning.
Anvend Balaya på fanebladet, ofte førend du forventer. Den vigtige T1 sprøjtning.
Brug dine gode sorter til at spare på svampemidlerne
Pas på løsninger med indhold af Triazol, specielt i de tidlige sprøjtninger
Hvedesorternes modtagelighed for sygdomme
0-3 skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig. Kilde: www.sortinfo.dk
Tidspunkter for svampebekæmpelse og anbefalet løsning i vinterhvede
T0 er primært rettet mod meldug og gulrust og i mindre grad tidlige angreb af septoria. I Fjordlands område vurderer vi, at kun sorter der er meget modtagelige for gulrust og septoria kan være aktuelle, at behandle i de tidlige vækststadier. Så hold øje med gulrust i RGT Stokes, Heerup og KWS Extase, da disse er mest modtagelig for gulrust. Meldug kan være aktuel i flere sorter og afhænger meget af lokaliteten (primært på sandjord) og året. Meldug bekæmpes efter skadetærskel. Stadie 29-31: Over 25 pct. angrebne planter. Stadie 32-40: Over 50 pct. angrebne planter.

NB.!! Anvendelse af triazolholdige løsninger inden st. 32 kan blokere for den vigtige anvendelse af Balaya i st. 38-40!!

Eksempel på triazolholdige midler: Orius Gold, Folicur Xpert EC 240, Prosaro, Proline Xpert EC 240.
T1 er den vigtige første sprøjtning i en delt aksbeskyttelse og er primært rettet mod septoria. Sprøjtningen udløses af regnvejr og bladfugt. Balaya er det oplagte valg til T1, da det klart er det mest effektive middel mod septoria, og fordi behandlingsfristen er st. 40. Balaya har en lang virkningstid og anvendes derfor hellere en uge før planlagt end for sent. I de sundeste sorter kan denne behandling være den eneste, specielt under tørre forhold.
T2 er anden sprøjtning i en delt aksbeskyttelse, som følger op på bekæmpelse af septoria og gul- og brunrust. Her anvendes det 2. bedste middel Propulse eller et anden SDHI-middel i blanding med et middel med god effekt på gul- og brunrust.
Sprøjteteknik
Anvend omkring 150 l vand ved sprøjtning på fugtige blade og omkring 200 l ved sprøjtning på tørre blade. Anvend f.eks. 150 l vand med en 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 2 atm. og 8 km/t. eller f.eks. 200 l vand med en 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 3 atm. og 7,2 km/t. Ved anvendelse af luftsprøjter og lufttilsætning skal ikke anvendes høje vandmængder.
Lovgivning
Vær altid opmærksom på regler om svampemidlernes anvendelse. Det gælder hvilket stadie de må bruges, triazolregler og antal gange midlerne må anvendes.
Nyttige links for flere informationer

PETER WESTPHAEL

Planterådgiver
Mail: pwe@fjordland.dk

Tlf: 9615 3033
TILBAGE TIL NYHEDSARKIV
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram