Fjordland anbefalerSt 65:
0,35 Pictor Active + 0,35 Folicur Xpert + 0,25 Agropol
Eller
0,7 Propulse
Under vedvarende fugtige forhold efter behandling i st. 65, kan en 2. behandling undtagelsesvis være aktuel 2 uger senere. Her kan f.eks. anvendes 0,5 l Folicur Xpert
Øvrige løsningsforslag kan ses i
tabel 1. Aktivstoffet i Propulse er som bekendt blevet forbudt og må senest anvendes og opbevares pr. 30. september 2026.
I landsforsøgene har der ikke været forskel på nettomerudbytterne ved brug af Propulse og Pictor Active.
Joust indeholder samme aktivstof- og mængde som Proline EC 250. Joust blev godkendt i februar 2026 og er i modsætning til Proline EC 250 også godkendt i vinterraps. Joust må anvendes med op til 2 behandlinger med 0,7 l/ha og mindst 14 dage mellem behandlingerne.
Såfremt det fortsat er helt usædvanlig fugtigt, og man har haft hyppig raps i sædskiftet, kan der være behov for en supplerende behandling. Anvend ved to behandlinger 70 procent normaldosis i vækststadium 65 og 50 procent dosis ved den supplerende behandling. Hvis der behandles 1 gang sent under blomstring anbefales også 70 procent dosering.
Udføres der to behandlinger, er det nødvendigt at være opmærksom på det maksimalt tilladte antal behandlinger med de enkelte midler, minimum antal dage mellem 2 sprøjtninger samt maks. doser og seneste vækststadie for anvendelse, hvilket derfor også er anført ved løsningsforslagene i tabel 1.
Ikke alle midler er godkendt mod alle svampesygdomme. Det kan skyldes mindre god effekt eller mangel på forsøg med angreb, der kan belyse effekten. I tabel 1 er angivet de på etiketten nævnte sygdomme dog er lys bladplet tilføjet ved løsninger med bedst effekt.