Tidlig såning af vintersæd: Hvad skal du være opmærksom på i 2026?

Den største faldgrube ved tidlig såning er ofte ukrudtet. Tidlig såning giver blandt andet agerrævehale, rajgræs og væselhale gode etableringsmuligheder.

Har du et problem med græsukrudt, bør du derfor som udgangspunkt ikke vælge marken til tidlig såning.

Samtidig er herbicidresistens blevet et større problem, samt vi har færre midler til rådighed. Derfor bør såtidspunkt, sædskifte, jordbearbejdning og planteværnsstrategi ses samlet.

Når du sår tidligt, får afgrøden længere tid til at udvikle sig inden vinteren. Derfor skal udsædsmængden normalt reduceres i forhold til en senere såning.

Målet er en passende plantebestand – ikke en meget kraftig afgrøde. For høj udsædsmængde øger blandt andet risikoen for lejesæd og udvintring.

Vores udsædsberegner er et rigtig godt værktøj til at ramme den rigtige udsædsmængde.

Tidlig såning øger risikoen for havrerødsot, fordi afgrøden står længere tid, hvor bladlus kan overføre virus.

Det gælder især vinterhvede og vinterbyg. Følg derfor bladlusforekomsten i de tidligt såede marker gennem efteråret og vær klar til at reagere, hvis bekæmpelsestærsklen overskrides.

Risikoen er typisk størst i milde områder og kystnære egne. Vinterrug er mindre følsom over for havrerødsot end hvede og byg.

Tidlig såning øger også risikoen for manganmangel. Hold især øje på arealer, hvor der tidligere har været problemer.

Vinterbyg og hvede er de mest følsomme afgrøder, så her skal du være ekstra opmærksom, særligt på sorte sandede jorde.

Af de almindelige vintersædsarter er hybridvinterrug generelt bedst egnet til tidlig såning.

Tidligt sået rug kan give et rigtig godt nettoudbytte og er samtidig mindre følsom over for havrerødsot og manganmangel end hvede og byg.

Vælg dog kun tidlig rug på marker med god kontrol over græsukrudtet. Tilpas udsædsmængden til det tidlige såtidspunkt, og følg afgrøden for manganmangel, bladlus og sygdomme.

Tidlig vinterhvede kræver større forsigtighed.

Undgå især tidlig såning på marker med agerrævehale, rajgræs og væselhale.

Forfrugten er også vigtig. Prioritér marker med gode forfrugter som vinterraps, hestebønner og havre. Vær forsigtig med tidlig hvede efter hvede eller efter flere års korn, da risikoen for blandt andet goldfodsyge øges.

Hvis du har erfaring med goldfodsyge på bedriften, bør sort, forfrugt og eventuel bejdsning indgå i vurderingen. Bejdsning kan forsinke angreb, men løser ikke problemet.

Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales ud fra et dyrkningsmæssigt synspunkt. Såning omkring midten af september vil normalt være bedre, hvis markplan og efterafgrødekrav tillader det.

Hvis vinterbyg alligevel skal sås tidligt, bør du især være opmærksom på:

Triticale ligger mellem rug og hvede, når det gælder egnethed til tidlig såning. Den er generelt bedre egnet end vinterhvede, men dårligere end vinterrug.

De samme grundprincipper gælder: Undgå marker med alvorligt græsukrudt, tilpas udsædsmængden og følg afgrøden tæt gennem efteråret.

Efteråret 2026, er sidste gang vi kan bruge Mateno Duo og DFF mod græsukrudt. Er der ikke indkøbt nok af disse midler til at dække hele vintersædsarealet, er det derfor vigtigt at prioritere det man har på arealer der er tidligt sået.

Kort sagt: Tænk dig om, før du sår tidligt

Tidlig såning kan være et effektivt redskab til at få efterafgrødekrav og markplan til at gå op, men det er ikke uden omkostninger.

Inden såning bør du især spørge:

Hvis du skal så tidligt, så vælg den rigtige mark og den rigtige afgrøde. På den måde mindsker du risikoen for, at en løsning på efterafgrødekravet bliver et problem for udbytte og økonomi i de kommende år.