Thomas Gram beskrev i uge 8 forskellige strategier for tildeling af gødning i de forskellige afgrøder. Jeg vil derfor ikke komme ind på disse specifikt.
Men her er tre punkter du skal være opmærksom på ift. gødskning i et meget fugtigt forår.
Vegetationsindeks som grundlag for gødskning
På CropManager eller CropSat.dk kan vegetationsindekset NDVI ses for alle marker. Indekset kan bruges til at vurdere, hvor kraftige de enkelte marker er. Kortene kan bruges til at vurdere afgrødens gennemsnitlige vegetationsindeks. Generelt vurderes det, at mange tidligt såede marker har et relativt ens højt indeks, på nær hvor afgrøderne er druknet. Hvis NDVI er højere end ca. 0,70 som gennemsnit for marken, vurderes afgrøden til at være kraftig, og man kan med fordel tildel anvende en lav gødningsmængde i første kvælstoftildeling.
Vegetationsindeks kan også anvendes til at vurdere markens variation.
I forår 2024 er vegetationsindeks i vinterraps anvendt til at beregne kvælstofbehov og forslag til gødningsstrategi på ca. 15.000 vinterrapsmarker. Landmænd kan se egne vinterrapsmarker på landmand.dk.
Vegetationsindeks er et godt værktøj, der i de kommende år vil blive anvendt hyppigt. I takt med at forsøgsdata udbygges forventes vegetationsindeks at blive en naturlig del af strategi for gødskning og vækstregulering i de kommende år.