Det gælder om at få det størst mulige økonomiske afkast af det vand, der anvendes. Derfor er det indlysende at prioritere afgrøder af høj værdi over andre afgrøder. Prioritér at vande højværdiafgrøderne optimalt frem for at tildele mindre vand til flere afgrøder.

Merudbyttet pr. mm vandingsvand, der tildeles, kan variere meget afhængig af bl.a. graden af tørkestress og afgrødens vækstfase; men derudover vil merudbyttet typisk være proportionalt med afgrødens udbyttepotentiale. Derfor får man mest ud af at vande de afgrøder og marker, der har det bedste udbyttepotentiale. Fravælg marker og afgrøder med lavere udbyttepotentiale helt. Se også figur 1.

Afgrøderne er generelt mest følsomme for tørke i perioden omkring blomstring. Det største merudbytte pr. mm får man derfor ved at holde afgrøderne velforsynet med vand i denne periode.

 Bælgsædsafgrøder som hestebønne og markært er særligt følsomme for tørke lige op til og under blomstringen.

Et af de vanskeligste spørgsmål at svare på i forbindelse med prioritering af vanding er, hvor længe det kan betale sig at fortsætte med at vande en afgrøde. Når man har valgt at vande en afgrøde, så har man investeret en masse ressourcer i den og skabt grundlaget for et godt udbytte. Derfor er det vigtigt ikke at stoppe for tidligt, hvis tørken fortsætter.

I kornafgrøder er den generelle anbefaling, at det kan betale sig at vande, indtil kernernes indhold bliver tørt (ikke mælket). Men det er ikke sikkert man skal og kan fortsætte så længe, hvis vandingstilladelsen ikke giver mulighed for det eller hvis andre afgrøder kan betale mere for en vanding. I afgrøder, der er vandet, må det generelt tilrådes at holde afgrøden velforsynet med vand i mindst de første 2-3 uger efter blomstring.

Det kan være fristende at vande så mange marker som muligt for at holde afgrøderne grønne. Det giver dog typisk ikke det bedste udbytte samlet set, hvis det betyder, at afgrøderne bliver vandet for lidt og for sent. De vandede afgrøder skal holdes i kontinuert vækst.

Man skal prioritere hårdt og så vande de valgte afgrøder og marker optimalt. Ved for sen og for lidt vanding (sjatvanding), sker der ofte det, at afgrøden forbliver i tørkestress. Merudbyttet for at vande bliver da for lille.

Økologiske kvægbrug og andre, som er afhængige af, at der er græs til dyrene på afgræsningsmarkerne, er nødt til at prioritere at vande dem. Man skal dog være opmærksom på, at græsvæksten går i stå ved høje temperaturer (over ca. 25 grader C). Derfor risikerer man at få meget lidt udbytte for vandingsvandet i varme perioder.

Kløvergræs og græs har en evne til kompensatorisk vækst. Det betyder, at lave udbytter på grund af tørke før 1. eller 2. slæt, kan – under de rette vækstforhold – kompenseres af højere udbytter senere i vækstsæsonen. Når vandingskapacitet og vandingstilladelse er utilstrækkelig, så kan det være en god strategi helt at undlade vanding til 2. slæt. Og så til gengæld vande optimalt mellem 2. og 3. slæt eller senere.

Ulempen ved at lade græsmarkerne tørre helt ud er, at det kan skade kløverbestanden og medføre, at græsmarken skal lægges om. Derfor skal man, hvis der er vand nok til det, prioritere at vande 1. års græsmarkerne og marker med det største udbyttepotentiale.

Vanding vil under en alvorlig tørke ofte være nødvendig for at udlægget overlever. Udlægget har fra starten ringe roddybe og lav rodtæthed. Derfor kan det være nødvendigt med hyppige vandinger med små vandmængder.

I tørkeår er det varmere og mere solrigt end normalt. Derfor har majs typisk et stort udbyttepotentiale i tørkeår, hvis den holdes velforsynet med vand via vanding. Majs trives ved høje temperaturer modsat græs. Derfor er det vigtigt at prioritere, at der er vand til at vande majshelsæden.

Hvis det er muligt, så bør majsen holdes velforsynet med vand allerede nu og indtil perioden efter blomstring for at udnytte det gode udbyttepotentiale. Merudbyttet pr. mm vandingsvand vil ofte være langt større i majs end i græs.

Det skal selvsagt prioriteres at holde kartofler velforsynet med vand, fordi det er en afgrøde med høj værdi. Vær opmærksom på, at når jorden bliver meget tør i overfladen, så bliver den vandskyende (repellerende effekt). Derfor risikerer man, at vandingsvandet løber ned mellem kammene og jorden i kammene forbliver helt tør.

Hyppig vanding med små vandmængder går ud over vandingskapaciteten, men det kan være nødvendigt for at sikre en god opfugtning af jorden i kammene og undgå for stort vandspild.