Husk at have den rigtige dokumentation for forsuringen, f.eks. en faktura på en tilstrækkelig mængde syre.
Gennemføres tankforsuringen i vinterperioden, dvs. fra 1. september til og med 1. april, skal gyllen udbringes senest 4 uger efter forsuringen. Udbringes gyllen senest 72 timer efter, at forsuringen er gennemført, kan doseringsmængden reduceres til de mængder, der er gældende for markforsuring.
Gennemføres tankforsuringen i sommerperioden, dvs. fra 2. april til 31. august, skal gyllen altid udbringes senest 72 timer efter forsuringen. Til gengæld så kan man nøjes med at forsure med de doseringsmængder, der gælder for markforsuring.
Ved forsuring af flydende husdyrgødning i stalden skal forsuringen ske i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for det pågældende staldforsuringsanlæg jævnfør husdyrbrugets miljøgodkendelse.
Er dette opfyldt, må staldforsuret gylle udbringes uden krav om nedfældning eller supplerende forsuring.