Ved etablering af udlæg af kløvergræs i sensommeren er målet at få en stor andel af græsmarksbælgplanter. Ved tidlig etablering i den første tredjedel af august er gevinsten en større andel af kløver og 1.000 til 1.300 FE mere pr. ha end ved etablering omkring 1. september. Ved omlægning af græs til græs eller grønkorn med græsudlæg er det vigtigt også at have fokus på regler for omlægning af fodergræs.
Regler for omlægning af fodergræs
Fodergræsmarker må ikke omlægges i perioden 1. juni til 1. februar. Dog må der omlægges frem til 15. august såfremt der omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg.
Dvs. hvis en eksisterende græsmark omlægges i sensommeren skal den nye græs- eller grønkornsmark være etableret senest 15. august.
Metoden med udlæg i sensommeren er egnet på alle jordtyper på nær på lavbundsjord med et højt humusindhold, da humusjord ofte vil fryse op i vinterperioden og derved sprænge rødderne på græs- og kløverplanterne.
Kløvergræsblandinger og arter der egner sig til udlæg i sensommeren
Slætblandingerne med kløver, nummer 20, 22, 35, 42, 43, 45, 46 og 47, kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren.
Udsædsmængden bør være 30 til 33 kg pr. ha. Især i blandinger med rajsvingel, som blanding 45, 46 og 47, er det vigtigt, at udsædsmængden hæves i forhold til mængden i foråret, da rajsvingel har en stor frøvægt.
Slætblandinger med et betydeligt indhold af strandsvingel, nummer 36, 40, 41, 49 og 50, skal senest etableres medio august, og egner sig bedst til udlæg om foråret. Det samme gælder græsblandinger med et stort indhold af småfrøede arter som timote. Blanding nr. 48 med et stort indhold af lucerne egner sig ikke til udlæg i sensommeren.
Sådybde
En korrekt indstilling af sådybden er stadigvæk en udfordring, selv med den nye teknik, så indstil såmaskinen korrekt. I kløvergræs må man gerne kunne se cirka 10 pct. af frøene i såsporet efter såning. Den korrekte sådybde på 1 til maksimum 2 cm er meget vigtig. På flere arealer med kløvergræs er bestanden af kløver helt utilstrækkelig til at give et højt indhold af protein. Det skyldes ofte, at kløverfrøene sås for dybt og for sent, og dermed bliver andelen af kløver for lav. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver.
Fordele ved at anvende dæksæd
Der kan udlægges gylle med slanger uden forsuring før første slæt i foråret og derved undgås skader på udlægget ved nedfældning, men pas på spor i marken.
Ved sen såning i begyndelsen af september kan moderat mængde dæksæd være med til at beskytte udlæg mod sandflugt og tidlig frost.
Fordele ved at etablere uden dæksæd
Ved tidlig etablering i august bliver udlægget af kløver og græs bedst uden dæksæd.
Der er ingen vintersæd, der generer udviklingen af det nye udlæg.
Sådan kan det gøres:
Der anvendes 45 til 60 kg vinterhvede pr. ha som dæksæd, den mindste udsædsmængde ved tidlig såning, første uge af august – vælg en sildig sort som for eksempel Graham.
Udlægget etableres så tidligt som muligt.
Afgrøden af korn og kløvergræs skårlægges sammen med 1. slæt efter 15. maj.
Vintersædsarter til dæksæd generelt
For at beskytte udlægget ved sen såning efter 1. september kan følgende mængder af vintersædsarterne bruges som dæksæd:
Vinterhvede
Cirka 30 kg vinterhvede pr. ha er bedst som dæksæd. Første slæt høstes midt i maj før begyndende skridning af vinterhvede og græs.
På dette tidspunkt er udbytte og foderværdi meget højt, og slættidspunktet på det nye udlæg passer godt sammen med første slæt for de overvintrende græsarealer. Vinterhvede giver kun en meget begrænset genvækst efter første slæt.
Vinterrug
Cirka 30 kg vinterrug pr. ha er også en mulighed som dæksæd. Vinterrug skrider tidligt og skal derfor høstes cirka to uger før første slæt, hvis foderværdien skal være god. Det vil give ensilage til opfodring 2-3 uger tidligere, hvis beholdningerne er begrænsede.
Vinterbyg
Cirka 50 kg vinterbyg pr. ha passer godt sammen med første slæt, men det giver en betydelig genvækst med angreb af meldug, der generer foderværdien i de efterfølgende slæt.
