+45 96 15 30 00

3. september 2026

Ukrudtsbekæmpelse i korn i efteråret

Mateno Duo og DFF udfases

Det er velkendt, at de gode efterårsmidler DFF og Mateno Duo er under udfasning og skal anvendes inden 1. december 2026. Det betyder, at dem der har skaffet sig disse midler, skal basere efterårets ukrudtsbekæmpelse herpå. Løsningerne vil blive lige som sidste år. Har du ikke lager af DFF og Mateno Duo, så skal du tænke nyt.

Som altid er det jo ukrudtstrykket, og hvilke ukrudtsarter der er i marken, der bestemmer middelvalget.

Mateno Duo har god effekt på spildraps, storkenæb, stedmoder, fuglegræs, brandbæger, valmuer og kornblomst.

DFF har god effekt på Ærenpris, Kamille, Fuglegræs, Burresnerre, Hyrdetaske, tvetand og forglemmigej.

Vi skal stadig bruge Boxer som rygrad i efterårsbekæmpelsen – bl.a. fordi den er resistensbryder, og fordi den giver god effekt mod græsukrudt.
Græsukrudt skal helst bekæmpes i efteråret, inden det bliver for stort.

I lighed med foregående år vil standardanbefalingerne, for almindelig såtid og moderate almindelige ukrudtsbestande derfor være:


VÆKSTSTADIE

MIDDELVALG

Vinterbyg
                                         eller
10-11
10-11
11-12
0,05 l/ha DFF + 1,0-1,5 l/ha Boxer
0,35 l/ha Mateno Duo +
0,75-1,25 l/ha Boxer
Rug
                                         eller
10-11
10-11
11-12
0,05-0,1 l/ha DFF + 0,75-1,5 l/ha Boxer
0,35 l/ha Mateno Duo +
0,75-1,0 l/ha Boxer
Triticale
10-11
0,4 l/ha Mateno Duo + 0,6-1,25 l/ha Boxer
Vinterhvede
                                         eller
10-11
10-11
0,35-0,45 l/ha Mateno Duo + 0,75-1,5 l/ha Boxer
0,05-0,1 l/ha DFF + 0,75-1,5 l/ha Boxer
Har du ikke DFF og Mateno Duo på lager, så er der nye muligheder.

Midlet Pico 750 WG, der indeholder picolinafen, markedsføres i efteråret 2026 af BASF og kan til en vis grad erstatte DFF.
Bayer har fået godkendt Fenix, med aktivstoffet aclonifen, som var en del af Mateno Duo, til anvendelse i korn fra efteråret 2026. Fenix har vi hidtil brugt som ukrudtsmiddel i kartofler, men nu må det bruges i vintersæd mod primært græsukrudt, men også visse tokimbladede arter.

Etiketten er ikke lavet om på de tilgængelige dunke, så dem der vælger at bruge Fenix i korn, skal udskrive en ny etikette, og opbevare den sammen med sprøjtejournalen.

Pico 750 WG, der er et bladmiddel, må anvendes i kornets stadie 11-12. Derfor kan tidlig brug, som vi kender fra DFF, ikke lade sig gøre. Det anbefales ikke at bruge Pico ved tidlig såning. Pico bekæmper agerstedmoder, burresnerre, fuglegræs, ærenpris og kamille, men anbefalingen er, at det bruges i hvede i tankblanding med Boxer (prosulfocarb). I rug og vinterbyg anbefales 2 dages afstand til Boxer, for at undgå svidningsskader på kornet. Der er ikke effekt af Pico mod enårig rapgræs.

SEGES anbefaler i hvede at bruge: 30-40 gram/ha Pico 750 WG+ 1-1,5 l/ha Boxer. I rug og vinterbyg anbefales det at sprøjte med den valgte mængde Boxer først, og så følge op med 30-40 g/ha Pico efter et par dage.

Fenix er godkendt i afgrødens stadie 10-13, men anbefales brugt i stadie 10-11, som Mateno Duo. Fenix virker på spildraps, valmue, fuglegræs, kamille, burresnerre og ærenpris. Sammen med Boxer giver det også god effekt på kornblomst og storkenæb, samt endelig på rajgræs, agerrævehale, væselhale, vindaks og enårig rapgræs, som vi kender det fra Mateno Duo. Men dog med forventet lavere effekt end vi er vandt til.

Derfor er Fenix førstevalget mod græsukrudt, hvis der ikke er mere Mateno Duo på lager.

Mod græsukrudt anbefales en dosis på 0,42-0,58 l/ha Fenix sammen med 1-1,5 l/ha Boxer, afhængig af art, antal og størrelse.
Har man agerstedmoder i markerne skal der følges op med 20-30 g/ha Pico i stadie 12.

Der er lavet afprøvninger med at blande både Boxer, Pico og Fenix, og de foreløbige erfaringer er at det virker på samme måde som Boxer og Mateno Duo i blanding, men at afgrødepåvirkningen er større end den vi kender fra Mateno Duo
Mod ital. rajgræs og agerrævehale i store bestande, kan løsningen med kun Fenix og Boxer eller kun Pico og Boxer være utilstrækkelig, og der kan være behov for høj dosis af Pico (50-80 g/ha) + 0,58 l/ha Fenix + 1,5 l/ha Boxer. Dette er kun muligt i hvede, og det er uden firmaernes accept, pga. forventning om stor afgrødepåvirkning, og det anbefales heller ikke, hvis ikke såbed og etablering er optimal. Afgrøden må ikke være stresset på behandlingstidspunktet.

Efterårsløsningerne med de nye midler kunne se således ud:


VÆKSTSTADIE

MIDDELVALG

Vinterbyg
                                         eller
10-11
10-11
11-12
0,05 l/ha DFF + 1,0-1,5 l/ha Boxer
1,0-1,5 l/ha Boxer +
30-40 g/ha Pico eller 0,42 l/ha Fenix
(min. 2 dages afstand fra Boxer til Pico)
Rug
                                         eller
10-11
11-12
11-12
0,05-0,1 l/ha DFF + 0,75-1,5 l/ha Boxer
0,75-1,25 l/ha Boxer
30-40 g/ha Pico eller 0,42 l/ha Fenix
(min. 2 dages afstand fra Boxer til Pico)
Triticale
                                          eller
10-11
10-11
11-12
0,4 l/ha Mateno Duo + 0,6-1,25 l/ha Boxer
1,0-1,5 l/ha Boxer + 0,42-0,5 l/ha Fenix
+ evt. 30-40 g/ha Pico
Vinterhvede
                                         eller
10-11
10-11
10-11
0,35-0,45 l/ha Mateno Duo + 0,75-1,5 l/ha Boxer
0,05-0,1 l/ha DFF + 0,75-1,5 l/ha Boxer
1,0-1,5 l/ha Boxer + 0,42-0,58 l/ha Fenix + evt. 30-40 g/ha Pico
Læs og følg altid etikettens anvisninger.

Husk forholdsregler ved brug af Boxer

Som altid er der forholdsregler ved anvendelse af Boxer eller andre prosulfocarb-holdige midler. Midlerne fordamper let i lunt vejr og føres nemt væk fra marken med vinden – se derfor retningslinjerne for korrekt brug her.

Det er ikke blevet lettere at planlægge efterårsbekæmpelsen, og som altid er du velkommen til at ringe til din planterådgiver for råd og sparring der passer lige til dig.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

LARS B. ANDREASEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram