Veletableret vårbyg og havre har stor konkurrenceevne mod ukrudt, hvilket betyder, der ofte opnås god effekt af kemisk ukrudtsbekæmpelse i netop disse afgrøder. Markens behov for ukrudtsbekæmpelse vurderes ud fra følgende parametre:
Afgrødens konkurrenceevne. Hvor godt vil afgrøden vokse til.
Ukrudtsbestandens størrelse og sammensætning af arter.
Behov for eventuel sanering af bestemte ukrudtsarter, f.eks. i sædskifter med frø.
Vær obs på brug af midler som resistensbrydere, det er vigtigt at bruge andre midler end bare minimidler som fx Express, Ally osv. Tilsæt gerne mangan ved ukrudtsbekæmpelse.
Sidste år med DFF
Det er i år sidste år hvor det er tillad at bruge DFF, og det er ikke muligt at købe længere. Hvis man ikke har fået købt DFF, er der i linket løsninger på bekæmpelse uden DFF.
Vær opmærksom på brugen af DFF. Er der behandlet med DFF på sort jord inden fremspiring, udelukker det brugen efterfølgende, da DFF max. må benyttes 1. gang pr. vækstår.
Fjordlands anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse i vårbyg
Ukrudt max 2 løvblade
RESISTENT FUGLEGRÆS, STORKENÆB, LÆGE-JORDRØG (FRA ST. 21)
0,25 l/ha Pixxaro + 0,03 l/ha DFF + 5 g/ha Express 50 SX Pixxaro kan erstattes af 0,1 l/ha Starane 333 HL eller 0,3 l/ha Zypar
Udsæt sprøjtningen hvis snerlepileurt, hanekro, storkenæb og andre sent fremspirende ukrudtsarter fortsat ikke er spiret frem, alternativ kan sprøjtningen deles i to med f.eks. tidlig DFF og Express, og så Starane XL senere.
Se flere løsningsforslag til ukrudtsbekæmpelse i vårbyg her
I visse vårbygmarker kan det være aktuelt at bekæmpe hanespore, grøn skærmaks, samt flyvehavre. Der kan opnås god effekt med 0,8 – 1 l/ha Primera Super/Foxtrot. Vær obs på afgrødens stadie, sprøjtefristen for Primera Super og Foxtrot er st. 30 (begyndende strækning). Må kun benyttes i vårbyg, IKKE havre.
Fjordlands anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse i havre
Ukrudt max 2 løvblade. Tilsæt gerne mangan ved ukrudtsbekæmpelse.
ALM. TOKIMBL. UKRUDT, BURRE-SNERRE
7 g/ha Express 50 SX + 0,3 l/ha Starane XL Ved resistent fuglegræs øges dosis af Starane XL
90 kr. pr. ha
RESISTENT KAMILLE, ALM. TOKIMBL. UKRUDT
0,5 l/ha Mustang Forte + 5 g/ha Express 50 SX
115 kr. pr. ha
DFF og Pixxaro er ikke tilladt i havre
Se flere løsningsforslag til ukrudtsbekæmpelse i havre her
Prioriter morgensprøjtninger mod ukrudt for optimal effekt. Bekæmp ukrudt inden det har to løvblade, for bedst mulig effekt. Ukrudtsarter såsom snerlepileurt, hanekro og storkenæb vil ofte spire over en længere periode, hvilket gør det besværligt at vælge det rigtige sprøjtetidspunkt. Ofte betaler det sig at have ”is i maven” og dermed trække sprøjtetidspunktet lidt, hvis der fortsat spirer nyt ukrudt frem.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...