De plantearter der traditionelt anvendes i græsmarkerne, har en god foderkvalitet og et højt udbytte. De vigtigste er alm. rajgræs, hvidkløver og rødkløver. De har et stort vækstpotentiale og bred vækstform, det betyder, at de er stærke konkurrenter overfor andre arter. Det er en fordel når der skal konkurreres med ukrudt i græsmarken, men netop det kan dog være en udfordring når der skal være andre urter i marken end de klassiske græsmarksplanter.

I græsmarkerne kæmper de forskellige arter om plads, lys og vand, og her skal urterne finde hver sin niche. Der er meget forskel på hvordan de forskellige urter klare sig.

Der er mange ting i dyrkningen der kan have indflydelse på hvordan urterne klarer sig i konkurrence med græs og hvidkløver, for eksempel gødskning og strategi for slæt og afgræsning. Noget tyder på at de fleste urter klarer sig bedre ved slæt end ved afgræsning.

Cikorie og lancetvejbred etablerer sig godt og er de bedste til at klare konkurrencen med græs og kløver. Kommen etablerer sig også godt, men i begyndelsen er planterne meget små. Efter et par år kan kommen komme til at fylde lidt mere i marken.

En måde hvorpå man kan give urterne en god chance for at etablere sig er, ved at så bånd i marken, hvor de har mere plads. Det kan gøres ved at såmaskinen først fyldes med kløvergræsfrø, herefter graves et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen og urteblandingen iblandet lidt kløvergræs frø fyldes i hullet. På den måde vil der blive et par såskær hvor urteblandingen får bedre plads.

Ved at blande lidt kløvergræs i blandingen er for det der ikke skal blive for åbne striber med plads til ukrudt. Urteblandingerne etableres i samme sådybde som kløvergræs, ca. 1-1,5 cm dybde.