+45 96 15 30 00

15. januar 2025

Urter i græsmarkerne

I det efterfølgende er der udelukkende skrevet om urternes betydning på omdriftsmarker og ikke vedvarende eller permanente arealer.

Generelt kan man sige, at når der blandes urter i græsmarken giver det variation og køerne kan godt lide smagen af urterne, herudover bidrager urterne med et supplement af mineraler og vitaminer.
Det kan være svært at sige at man direkte får en økonomisk gevinst af den øgede omkostning til frø, for værdien af urterne kommer an på mange ting, herunder hvor stor en andel græs der er i rationen og hvor mange urter der reelt er i græsmarken.

En større mangfoldighed af plantearter i marken, understøtter flere forskellige mikroorganismer, svampe, bakterier og insekter. Alle disse jordlevende organismer har stor betydning når organisk materiale, såsom planterester og husdyrgødning, skal omsættes og omdannes til plantetilgængelige næringsstoffer eller humus i jorden.

Hvis der er flere arter i marken, vil rødderne afsøge jorden bedre for næringsstoffer og vand. Mange urter, for eksempel lucerne og cikorie, har pælerødder som opsamler næringsstoffer længere nede i jorden og kan være med til at løsne jorden i dybden.

Urterne skal konkurrere med græs og kløver

De plantearter der traditionelt anvendes i græsmarkerne, har en god foderkvalitet og et højt udbytte. De vigtigste er alm. rajgræs, hvidkløver og rødkløver. De har et stort vækstpotentiale og bred vækstform, det betyder, at de er stærke konkurrenter overfor andre arter. Det er en fordel når der skal konkurreres med ukrudt i græsmarken, men netop det kan dog være en udfordring når der skal være andre urter i marken end de klassiske græsmarksplanter.

I græsmarkerne kæmper de forskellige arter om plads, lys og vand, og her skal urterne finde hver sin niche. Der er meget forskel på hvordan de forskellige urter klare sig.

Der er mange ting i dyrkningen der kan have indflydelse på hvordan urterne klarer sig i konkurrence med græs og hvidkløver, for eksempel gødskning og strategi for slæt og afgræsning. Noget tyder på at de fleste urter klarer sig bedre ved slæt end ved afgræsning.

Cikorie og lancetvejbred etablerer sig godt og er de bedste til at klare konkurrencen med græs og kløver. Kommen etablerer sig også godt, men i begyndelsen er planterne meget små. Efter et par år kan kommen komme til at fylde lidt mere i marken.

Etablering

En måde hvorpå man kan give urterne en god chance for at etablere sig er, ved at så bånd i marken, hvor de har mere plads. Det kan gøres ved at såmaskinen først fyldes med kløvergræsfrø, herefter graves et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen og urteblandingen iblandet lidt kløvergræs frø fyldes i hullet. På den måde vil der blive et par såskær hvor urteblandingen får bedre plads.

Ved at blande lidt kløvergræs i blandingen er for det der ikke skal blive for åbne striber med plads til ukrudt. Urteblandingerne etableres i samme sådybde som kløvergræs, ca. 1-1,5 cm dybde.
Cikorie
Landet vejbred
Kommen

Ædelyst og foderkvalitet

Generelt vil dyrene gerne æde de fleste urter. Køerne spiser gerne urterne så længe det mest er blade og ikke så meget stængler og blomster.
Foderværdien varierer meget mellem urterne. I tabel 1 er vist resultater af plantearter der er målt på afgræsningsmarker. Vi kan se at foderværdien af kommen er på niveau med hvidkløver, hvorimod vejbred har den laveste foderværdi. I tabellen ses at mængden af protein også varierer meget mellem urterne.
tabel 1: Afgrødekvalitet af de enkelte plantearter målt i afgræsningsmarker på fem malkekvægsbrug. (fra artiklen ”urter i græsmarken” af Karen Søegaard)

Mineraler og vitaminer og metabolitter

Urterne har oftest en anden sammensætning af vitaminer og mineraler end græs og kløver, som kan have en god effekt på dyrenes helbred. Der er meget stor forskel på hvor meget de forskellige urter optager af forskellige mineraler. I tabel 1 kan man se at cikorie er topscorer når det kommer til optagelse af Zink og kobber.

Urterne indeholder også det der kaldes ”sekundære metabolitter. Det er planternes forsvar mod forskellige sygdomme, skadedyr og andre ulykker. Disse stoffer kan have en positiv effekt på dyrene. Her kan det for eksempel nævnes at cikorie har vist at hæmme parasitter hos grise og kommen indeholder nogle olier som nedsætter risikoen for trommesyge.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

IDA STÆRK NIKOLAJSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram