Nedenfor er vist et udvalg af vårbygsorter, der er afprøvet i Landsforsøgene. Sorter med et vist fremavlsareal er medtaget.
Ud fra fremavlsarealet kan dannes et indtryk af sortens forventede omfang på markedet i 2026.
I udbytteforsøgene kan ses sortens forholdstal for udbytte i forhold til målesortsblandingen som sættes til forholdstal 100. Der er vist resultater fra Landsforsøgene, gennemsnit over 3 år samt udbyttet fra lokale sortsforsøg i 2025.
Udover udbytter og fremavlsareal er der fokus på:
MODTAGELIGHED FOR SVAMPESYGDOMME
Skalaen går fra -1 til 4, hvor -1 repræsenterer den meget sunde sort i forhold til den enkelte svampesygdom, og 4 angiver at sorten er meget modtagelig for sygdommen. Tjek din sort og se hvor du skal have ekstra fokus. I forsøgene har svampebekæmpelse medført merudbytter fra 4 til 19 hkg/ha. Der er således meget udbytte at hente når der er fokus på sygdomme i vårbyg.
SORTERNES DYRKNINGSEGENSKABER
Sorternes dyrkningsegenskaber med hensyn til modningstid, strålængde, tendens til lejesæd samt sortens tendens til nedknækning af aks og strå. Samt sortens modtagelighed for angreb af havrenematoder. Desuden om sorten er egnet til maltning.
Sortsblandinger er af flere grunde interessante, når der dyrkes vårbyg til foder. Da blandingerne ikke er tilmeldt Landsforsøgene er tallene beregnet ud fra sorterne i renbestand. Nedenfor er vist tre sortsblandinger, der udbydes til 2026.
Vores uvildige forsøgsarbejde giver dig god viden om din valgte vårbyg sort – dets styrker og svagheder - og dermed god viden om, hvor du skal sætte ind for at optimere indtjeningen.
Har du spørgsmål, behov for sparring eller er du interesseret i yderligere detaljer om sorterne, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...