Det tidlige forår, og den på mange lokaliteter lige så tidlige etablering af vårsæd, har medført gode marker. Der skal nu tages stilling til om der vil være behov for vækstregulering. Den tidlige såning taler for, mens det tørre vejr, taler imod. Eftersom du ikke kender de klimatiske forhold resten af sæsonen, vil en vækstregulering ofte have karakter af forsikring. Kontakt gerne din planterådgiver hvis du er i tvivl, et markbesøg kan være givet godt ud.
Ved vækstregulering er det vigtig at huske, at hvis der ikke kommer lejesæd, er der ingen merudbytte at hente.
Når du vurderer din vårsæd, i forhold til vækstregulering, skal du tage højde for sortens stråstyrke, kvælstoftildeling, hvor tæt marken er, tørke, vandlidende jord, temperatur, og markens historik.
I forhold til midler der kan anvendes, er der flere at vælge imellem.
VÅRBYG
Her er der flere midler og tidspunkter at vælge i mellem. På nedenstående link vises tabel med midler, doser, priser og behandlingstidspunkter i vårbyg. Økonomisk set er det svært at komme udenom trinexapac i en eller anden formulering når du vil vækstregulere din vårsæd, for eksempel 0,25 l Sonis Pr/Ha til 56 Kr. Ha. Der kan sagtens opnås en god vækstregulering på mindre doser end anført. Undgå blandinger med vækstregulering og græs/ flyvehavre midler.
Her er det muligt at anvende Stabilan og Trece til sin vækstregulering. Vær opmærksom på vækststadier, da Stabilan/Trece kun kan bruges til stadie 32. Og trinexapac og Medax top kun til stadie 33.
Doser og midler kan ses i linket nedenunder til vårhvede. Ligeledes her skal du undgå blandinger med græs/flyvehavre midler.
Her kan du anvende Stabilan/Trece til at vækstregulere. Cerone er IKKE tilladt i havre. Havre er meget følsom overfor vækstregulering, så uanset godkendelse bør vækstregulering udføres i stadium 31-32. Du kan finde midler, doser, behandlingstidspunkt og priser i linket nedenfor.
Vær opmærksom på hvilke midler der er blandbare med vækstreguleringsmidler. Vær specielt OBS på græs-og flyvehavremidler, samt visse mikronæringsstoffer.
Generelt anbefales det, kun at vækstregulere afgrøderne når de er i god vækst og ikke "presset" på nogen måder. De lange udsigter til vand på vores kanter, og de sparsomme mængder vi har fået, taler lige nu imod vækstregulering i vårsæd, overvej derfor nøje inden du vælger at behandle.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...