Vær opmærksom på kornbladbillens larve i din vårsæd
Kornbladbillens larver kan nogle år blive et problem i havre og vårbyg, hvor skadetærsklen er ½-1 larve per strå. Du bør først bekæmpe, hvis skadetærsklen overskrides.
Kornbladbillens larve ses nogle år i havre og vårbyg. Det er stadig for tidligt at sige, om 2024 bliver et år, hvor de kommer til at volde problemer.
Planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen fortæller, at det er vigtigt, du først bekæmper, hvis skadetærsklen overskrides:
Da midlerne også bekæmper markens nyttedyr, bør der først bekæmpes, når skadetærsklen overskrides. Skadetærsklen er ½-1 larve per strå frem til begyndende skridning. Kornbladbillens larve er desuden lettest at bekæmpe, mens den er lille.”
SUSANNE FRYDENDAL NIELSEN
Planterådgiver
Larverne har deres ekskrementer på ryggen, og er derfor også kendetegnede ved, at dine bukser bliver beskidte, når du går i marken.
Der kan anvendes 0,15 l/ha Lamdex eller 0,075 kg/ha Kaiso Sorbie til bekæmpelse.
Kornbladbillen
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...