3. december 2025
Valg af frøblandinger til græsmarker
De anbefalede frøblandinger er udarbejdet af Det Permanente Frøblandingsudvalg. Udvalget har som formål, at der udbydes egnede blandinger af græs samt græs og græsmarksbælgplanter til dyrkning og udnyttelse på arealer med forskellige dyrkningsforhold og anvendelse.
Ved køb af en anbefalet frøblanding, er du garanteret den samme procentvise sammensætning af arter og typer, uanset leverandør. I de anbefalede frøblandinger indgår kun sorter, der er afprøvet i den danske sortsafprøvning indenfor de seneste 10 år.
For en stor del af frøblandingerne findes såvel en økologisk som en konventionel udgave. For flere af blandingerne er artsammensætningen ens, men der er de seneste år sket en større differentiering på basis af nye forsøgsresultater. Ved de enkelte blandinger fremgår det om der er forskel på økologisk og konventionel. De økologiske blandinger er kendetegnet ved, at det er økologisk frø, der indgår i blandingerne i den udstrækning det findes på markedet.
Eksempler på anbefalede blandinger:
BLANDING 22/Ø22
Velegnet til alle afgræsningssystemer. Det store indhold af sildig alm. rajgræs gør, at vækstprofilen gennem sommeren er mere jævn og giver mindre tendens til stængeldannelse. Ca. 2/3 af rajgræsset er tetraploid, hvilket giver gode muligheder for udvikling af kløver. Blandingen kan dyrkes på alm. god agerjord i god dræningstilstand.
BLANDING 35/Ø35
Er sammensat af middeltidlige og sildige typer alm. rajgræs og hvidkløver. 50 pct. af frømængden er diploid. Blandingen er velegnet til en kombineret udnyttelsesform, hvor der skiftes mellem slæt og afgræsning, men bruges også til ensidig slæt. Blandingen kræver god vand- og kvælstofforsyning.
BLANDING 45/Ø45
Er middeltidlige slætblandinger med en stor andel af rajsvingel af rajgræstypen, diploid middeltidlig alm. rajgræs samt hvid- og rødkløver. Det store indhold af rajsvingel giver en tidlig forårsvækst og et stort udbytte i første slæt, hvilket kan være væsentlig på uvandet jord. Blandingerne har begrænset bunddække pga. rajsvinglens oprette vækst. Blandingerne kan anvendes på alle jordtyper. Varigheden er 1-3 år.
Sammensætningen af 45 og Ø45 er ikke identiske, ved spørgsmål kontakt din planterådgiver.
SPECIALBLANDINGER TIL HESTE OG FÅR 52, 60, 61 OG 62
Fire specialblandinger
Til heste indeholder de Timote, Engrapgræs og sildig Alm. rajgræs, som Heste elsker.
BIODIVERSITET I GRÆSMARKEN - PRIMÆRT VED AFGRÆSNING
Der er stigende interesse for at dyrke græs sammen med forskellige bælgplanter og urter med forskellige rodsystemer. Det øger biodiversitet på marken, fodringsmæssigt bidrager urter med en alsidig ration.
Frøfirmaerne har udviklet og har god erfaring med iblanding Lancet vejbred, Cikorie, Kommen og Kællingetand.
Findes både som færdig frøblanding og til iblanding i andre frøblandinger.
Hvis man har 0,2 ha græs med urter pr. ko vil man fra 1. januar kunne opnå 2 point i Arlas tillægsmodel. Kravet til blandingen er mindst 5 arter; herunder minimum 1 græsart, 1 bælgeplanteart og 1 urt- eller vildblomsterart. Der er ikke som sådan et krav til antal frø af de forskellige typer men de skal kunne findes i synligt i græsmarken. Gem gerne indlægsseddelen fra frøblandingen og få skrevet i markplanen at der er sået ”urteblanding” med i græsmarken.
Urter
Lancet vejbred er en hjemmehørende flerårig art som trives med god konkurrenceevne i græsmarken. Rodnettet er trevlet og relativt overfladisk. Flere forsøg indikerer at den kan reducere kvælstofudvaskning og lattergas-emission ved at indeholde naturlige nitrifikationshæmmere. Den kan anvendes til både afgræsning og slæt.
Cikorie er meget anvendt som art i afgræsningsblandinger. Cikorie har en kraftig og dybtgående pælerod som kan have en jordløsnende effekt. Cikorie indeholder en række sekundære metabolitter som i noget omfang har en antiparasitær effekt hos drøvtyggere. Persistensen er relativ lav for cikorie og bør fortrinsvis bruges i blandinger til jævnlig omlægningsfrekvens
Kommen er en to- til flerårig urt med en opret forgrenet vækst. Den har en dybdegående pælerod med mange små siderødder. Den klarer sig godt i græsmarker og har en god genvækst efter afslåning, men bidrager ikke så meget til udbyttet som lancet vejbred og cikorie.
Kællingetand er en flerårig, lavt voksende bælgplante uden udløbere. Den har en stor dybtgående pælerod med mange små rødder, der fordeler sig godt i jorden og skaber en luftig jord. Kællingtand kræver lys og klarer sig derfor dårligt i en tæt græsmark. Den udvikler sig langsomt det første år, men vokser kraftigt efter nedklipning og i anden vækstsæson ses den i højere grad.
Øvrige arter som bibernelle, røllike og esparsette har relativ lav konkurrenceevne og bør derfor etableres i striber uden græs for at kunne etablere sig.
SE HELE OVERSIGTEN OVER GRÆSBLANDINGER HERSådybde og frøstørrelse
Den optimale sådybde afhænger i høj grad af frøstørrelse, sådan at småfrøede arter kræver en lille sådybde for at opnå tilfredsstillende fremspring, mens storfrøede arter kan tåle større sådybde. Nedenstående tabel viser betydningen af sådybde og frøstørrelse af de enkelte arter på fremspiringsprocenten i markforsøg.
Betydning af sådybde for fremspiringsprocenten af græsmarksplanter. Tallet i parentes efter arten viser tusindkornsvægten for arten. (Kilde: Statens Planteavlsforsøg. Medd. 1540/1981, beretning 1671/1983).
Anbefalet udsædsmængde
Der skal tilstræbes en blivende plantebestand på 450-500 planter pr. kvadratmeter. Ved en udsædsmængde på eksempelvis 25 kg pr. ha af blanding 35 udsås 1357 græs- og kløverfrø pr kvadratmeter. Ved en markspiring på 60 pct. for alm. rajgræs og 35 pct. for hvidkløver, giver det en plantebestand på 697 planter pr. kvadratmeter, svarende til 87 græs- og kløverplanter pr meter sårække ved 12,5 cm skærafstand.
Udsædsmængden kan derfor justeres lidt ned, hvis alle forhold med hensyn til såbed, såmetode, sådybde og fugtighed er i orden. De vejledende udsædsmængder, der er oplyst i skemaet med de anbefalede frøblandinger, er angivet for meget gode til gode forhold – det vil sige en markspiring fra 70-50 pct. for storfrøede græsarter. Er forholdene ringere bør udsædsmængden øges. Ved udlæg uden dæksæd, samt udlæg i sensommeren bør udsædsmængden øges 20-30 pct.
SE HELE OVERSIGTEN OVER GRÆSBLANDINGER HERHar du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...
OLE KRUSE
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
