+45 96 15 30 00

5. november 2026

Valg af vårbygsort til 2027

Nedenfor er vist et udvalg af vårbygsorter, der er afprøvet i Landsforsøgene. Sorter med over 100 ha fremavls areal er medtaget.

FREMAVLSAREAL

10 sorter med det største fremavlsareal udlagt i 2026 er vist nedenfor.
Laureate er med 6909 ha det største fremavlsareal i 2026.

UDBYTTE

Sortsvalget afgøres mange faktorer hvor udbytte er en af de vigtigste.
Nedenfor ses sortens forholdstal for udbytte i forhold til målesortsblandingen. I tabellen er vist sorter med over 100 ha fremavlsareal.

Fontane har det højeste udbytte i Landsforsøgene i gennemsnit over de sidste tre år.

Udbyttetal fra forsøgene i Skive og Vemb er vist for 2026.
Udbyttetal fra de supplerende sortsforsøg er med til at understøtte sortsvalget.

Vårbyg bruges i stor udstrækning til foderkorn, hvorfor proteinindholdet er en vigtig parameter.

Satses der på maltbyg skal du tale med din foderstof omkring sort, kontrakt og betingelser. Af aktuelle maltsorter til 2027 kan nævnes Laureate, Skyway, Prospect m.fl.
Udover fremavlsareal og udbytte skal du have fokus på sygdomsmodtagelighed, nematoder og stråegenskaber:

MODTAGELIGHED FOR SVAMPESYGDOMME

Skalaen går fra -1 til 4, hvor -1 repræsenterer den meget sunde sort i forhold til den enkelte svampesygdom, og 4 angiver at sorten er meget modtagelig for sygdommen.

Tjek din sort og se hvor du skal have ekstra fokus.

I forsøgene har svampebekæmpelse medført merudbytter fra 3 til 19 hkg/ha de sidste par år. Der er således meget udbytte at hente du kender sortens modtagelighed og har fokus på sygdomme i vårbyg.

Fontane har de sidste 3 år haft et merudbytte på 4 til 10 hkg kerne pr ha og det ses, at der især skal sikres beskyttelse mod bladplet. Brug så meget kemi som nødvendigt det enkelte år.

SORTERNES DYRKNINGSEGENSKABER

Modningstid, strålængde, tendens til lejesæd, tendens til nedknækning af aks og strå er vigtig viden når sorten skal passes optimalt.

Dyrkes der meget korn i sædskiftet bør der være fokus på om sorten er modtagelig for angreb af havrenematoder.

Af tabellen fremgår at Fontane har et middellangt strå, der var ikke problemer med nedknækning af aks, men strånedknækning ved overmodenhed var et problem. Sorten er desuden resistent imod begge nematodracer.

SORTSBLANDINGER

Sortsblandinger er af flere grunde interessante, når der dyrkes vårbyg til foder.
Sortsblanding vælges for at øge dyrkningssikkerheden gennem bedre sygdomsrobusthed og større udbyttestabilitet. De indgående sorter supplerer hinanden med hensyn til sygdomsresistens, stråstyrke og tilpasning til varierende vækstforhold, hvilket reducerer risikoen for udbyttetab i den enkelte vækstsæson.
Da Sortsblandingerne ikke er tilmeldt Landsforsøgene fremkommer tallene i tabellen som et gennemsnit af sorterne i renbestand.

Ovenfor er vist fire gode sortsblandinger, der udbydes til 2027.

Barley Mix er sammensat af Blixen, Fontane og Satra og har over tre år været udbyttestabil med et forholdstal på 103. Samme høje forholdstal er opnået i NOS Elite Mix som består af NOS Lollipop, Belter og Poulidor.
Vores uvildige forsøgsarbejde giver dig således god viden når du skal vælge vårbyg – brug den - så du kan optimere indtjeningen. Ring hvis du er i tvivl...

CHRISTEN L. JAKOBSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram