2. juli 2026

Etablering af efterafgrøder før og efter høst

Arter og sorter

Valget af art har stor betydning for etableringen, især ved såning før høst. Ikke alle arter har samme evne til at spire og etablere sig under de mere udfordrende forhold i en stående hovedafgrøde. I tabel 1 er angivet hvilke arter der egner sig bedst til etablering før for høst, samt anbefalede udsæds mængder.

Tabel 1

Anbefalede udsædsmængder til etablering af efterafgrøder før høst.
1) ✓✓✓ = mest vinterfast,
× = ikke vinterfast.

ART

EGNETHED TIL ETABLERING FØR HØST

VINTERFASTHED

UDSÆDSMÆNGDE (KG/HA)

TKV

Gul Sennep

✓✓

3-8

Olieræddike

✓✓

✓

10-12

Vinterraps

✓✓

✓✓✓

3-5

Honningurt

✓

Vårbyg

✓✓

120

Vinterrug

✓✓

✓✓✓

120

Almindelig havre

✓✓

120

Olieræddike og Honningurt

✓

12-14

10-11

Olieræddike og Vintervikke (24% Vintervikkefrø)

✓✓

24-25

14-17

Det kan betale sig at se ekstra godt på de enkelte arters sortsegenskaber. Et godt eksempel er inden for olieræddike, hvor der er væsentlig forskel i den enkelte sorters egenskaber til at optage af kvælstof, rodsætning, tendens til blomstring og biomasseproduktion.

Det er både muligt at finde et bredt udvalg af olieræddikesorter ved at efterspørge dette hos frøfirmaer eller foreninger som FRDK.

I nedenstående tabel er en oversigt over et udvalgte olieræddikesorters egenskaber, som er hentet fra den tyske sortliste af SEGES i 2020.

Særlige krav til efterafgrødeblandinger

Ved brug af efterafgrødeblandinger er erfaringen, at det kan være godt at have fokus på følgende punkter, for at efterafgrøderne kan leve op til de lovpligtige krav ved en eventuel kontrol.

GRÆS OG CIKORIE

Græs og cikorie kan ikke indgå som blandingspartnere i efterafgrødeblandinger, som skal tælle med som lovpligtige efterafgrøder, hvis blandingen etableres senere end 1. august. Tilladte lovpligtige arter efter 1. august inkluderer korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre.

KORREKT INDHOLD

Færdigkøbte efterafgrødeblandinger kan indeholde arter som boghvede, som ikke er godkendt som lovpligtig efterafgrøde. Landbrugeren har ansvaret for at sikre, at alle arter i blandingen, er godkendte.

DOKUMENTAION

Blandinger med kvælstoffikserende efterafgrøder skal være færdigkøbte, og landbrugeren skal kunne fremvise faktura som dokumentation for indholdet, herunder maksimalt 25 % bælgsæd i blandingen. Bælgsæden i blandingen skal desuden være vinterfast.

Etablering

Før høst - Bom eller centrifugalspreder?

I 2021 udførte SEGES Innovation farm test med spredning af efterafgrøder før og efter høst.

Generelt viste testen med 4 forskellige efterafgrødeblandinger at der er en bedre etablering af efterafgrøderne når de spredes med en bomspreder påmonteret en marksprøjte end når efterafgrøderne spredes med centrifugalspreder.

Tabel 2 Kunne blandingerne spredes acceptabelt i marken. (– nej, (+) ja, med nogen variation, + ja)., Kilde SEGES Innovation, farmtest 2021

Afgørende for etablerings før høst er også indstillingerne for spredebredde. I samme farmtest blev der derfor lavet en række generelle anbefalinger til spredebredde for centrifugal spredning.

Tabel 2 Kunne blandingerne spredes acceptabelt i marken. (– nej, (+) ja, med nogen variation, + ja)., Kilde SEGES Innovation, farmtest 2021

Efter høst

Såningen af efterafgrøden kan udføres direkte i stubben ved hjælp af en skiveskærssåmaskine, en kombisåmaskine eller en radsåmaskine efter en forudgående harvning. En alternativ metode er at montere en centrifugalspreder enten foran traktoren eller på stubharven. Ved at køre med en spredebredde, der er dobbelt så stor som arbejdsbredden, vil en del af frøene blive nedharvet, mens resten lander på den opharvede jord. Dette resulterer normalt i en effektiv og forholdsvis billig etablering.

Jordbehandling i forbindelse med etablering af efterafgrøderne er med til at reducere problemet med snegle, men der er stadig en risiko for at snegle kan være et problem.

Drone?

I lande som Tyskland og USA er der allerede godt i gang med praksis med at etablere efterafgrøder med drone. I Danmark er der også private aktører som har en drone der har kapacitet til at bære den vægt som det kræves for at drone kan sprede efterafgrøder.

Der er endnu ikke lavet danske forsøg med etablering af eftergrøder med drone, men i nedenstående video er et eksempel på hvordan det kan se ud og muligvis være en af fremtidens løsninger til tidligere etablering af efterafgrøder.

ETABLERING AF EFTERAFGRØDER MED DRONE

Snegle

Især på marker med reduceret jordbearbejdning kan snegle være et problem for efterafgrøderne og det anbefales at lave forbyggende tiltag på de marker, hvor man ved at snegle kan blive et problem.

Snegle angriber også hyppigere efterafgrøder sået før høst, da de fugtige forhold i bunden af hovedafgrøden fremmer trivsel hos snegle.

Til forebyggelse af snegleangreb i efterafgrøder er det flere muligheder.

Ved tidlig høst af hovedafgrøden kan der overfladisk strigles 1-2 gange inden etablering af efterafgrøde. Strigling ødelægger snegleæggende og kan også bidrage til bekæmpelse af græsukrudt.

Sneglefælde lavet af fiberdug. Foto: Tage Knudsen, Ecostyle.

Se også artiklen: Stubbearbejdning før såning af afgrøder i efteråret – fordele og ulemper.

Opsæt sneglefælder (f.eks. flade brædder, fliser eller fiberdug) til at overvåge snegleaktiviteten. Hvis der indenfor få dage er mere end 8-10 snegle pr. fælde (sneglefælde A4-størrelse), så er der mange snegle. Brug arter som f.eks. gul sennep på marker med høj risiko for snegle. Snegle har også deres egne livretter af efterafgrøder og fortrækker i mindre grad at spise arter som gul sennep eller havre.

CropManager til management at efterafgrødeetablering

Især på større bedrifter med mange marker kan det være en fordel at følge planlægning og udførelse af etableringen af efterafgrøder på de enkelte marker i CropManagers dyrkningsjournal.
SEGES Innovation holder løbende webinar hvor man kan lære mere om anvendelse af dyrkningsjournal i CropManager du kan finde webinarene her.

Efterafgrøder til biogas

Fjordland er aktive sparringspartnere i projektet Accel AgroBiogas. hvor mulighederne for at anvende efterafgrøder til biogas undersøges. Samtidig har SEGES Innovation i flere nationale projekter arbejdet med at afdække potentialet, og i 2024 blev et større projekt på området afsluttet. Resultaterne viser, at efterafgrøder i stigende grad kan bidrage som biomassekilde til biogas og dermed understøtte både grøn energiproduktion og en bedre udnyttelse af dyrkningsfladen. Potentialet varierer dog fra år til år afhængigt af klima, vækstforhold og mulighederne for tidlig etablering. For at dyrkningen skal være økonomisk rentabel, er det afgørende at opnå et vist mindsteudbytte, som skal dække omkostninger til udsæd, etablering, høst og transport. Beregninger fra SEGES Innovation viser, at mindsteudbytterne varierer betydeligt mellem arterne. Rajgræs og kløvergræs har relativt lave krav til biomasseproduktion, mens blandinger som olieræddike med fodervikke kræver væsentligt højere udbytter.

Tabel 4 Mindsteudbytter for udvalgte eftergrøder med potentiale til biogas. Kilde SEGES Innovation

Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

RANDI WIBORG HANSEN

Planterådgiver

TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET