Allerede fra begyndelsen af marts bør udviklingen i græsmarken følges tæt. Ofte er nye hvide rødder det første tegn på, at planterne er i gang, og kort efter viser de første grønne skud sig over jorden.
Strigling og tromling - kun ved behov
Trods en længere periode med sne og frost så har den milde vinter 2025/26 givet gode vækstbetingelser for græsset. Det kan betyde en tæt “pels” af dødt plantemateriale, som kan hæmme lys og forårsvækst.
Strigling kan være relevant, hvis der ligger et tæt lag dødt materiale, som hæmmer fremspiring og forårsvækst. Formålet er at skabe bedre lys- og luftforhold for de nye skud. Behovet varierer fra mark til mark, og derfor er en grundig gennemgang vigtig. Digitale værktøjer som CropManager kan hjælpe med at skabe overblik over variationer i marken og identificere områder, der kræver særlig opmærksomhed.
Tromling bør kun gennemføres, hvis der er et reelt behov. Det kan f.eks. være for at:
JÆVNE MULDVARPESKUD
TRYKKE SMÅSTEN NED EFTER FROST/TØ
UDLIGNE STØRRE SPOR
Er marken jævn og fri for løse sten, er tromling unødvendig. Eventuel tromling bør ske på tjenlig jord og aldrig på frosset græs.
Undgå kørsel i frost
Det er afgørende at undgå kørsel på frosset græs. Når væksten er startet, er de nye, friske skud særligt følsomme over for fysiske skader i frostvejr. Spor efter færdsel på rimfrossen mark kan ses helt frem til første slæt og kan koste både udbytte og kvalitet.
Husk derfor: Kør aldrig på græsset ved rim eller nattefrost
Skal marken omlægges?
En tidlig vurdering af plantebestanden er central for at sikre højt udbytte gennem hele sæsonen. Hvis der flere steder i marken findes huller uden planter svarende til omtrent en skostørrelse 45 er det et tegn på, at marken bør omlægges i foråret.
Som tommelfingerregel bør plantebestanden være:
SLÆTMARKER
20–30 planter pr. meter sårække i slætmarker
AFGRÆSNINGSMARKER
30–40 planter pr. meter sårække i afgræsningsmarker
Ved mindre skader, hvor under ti procent af arealet er påvirket, kan isåning i marts være en løsning. Her anvendes typisk 10–15 kg frø pr. hektar af den eksisterende blanding eller alternativt hybrid rajgræs eller italiensk rajgræs, hvis marken kun skal ligge ét år mere. Der er større chance for et godt resultat, jo tidligere du sår efter. Du skal helst anvende en såmaskine med skiveskær og tromle efterfølgende, så frøene får god jordkontakt.
Gødning - tilpasset markens alder og kløverandel
Gødskningen bør først påbegyndes, når jordtemperaturen overstiger fem grader, og planterne viser tydelige tegn på aktiv vækst i form af hvide rødder. Det sker typisk sidst i marts eller først i april. Strategien skal tilpasses:
Markens brugsår
Udbytteniveau
Kløverprocent
Der er god økonomi i at differentiere kvælstoftildelingen mellem marker med forskellig bælgplanteandel. En høj andel af kløver bidrager til øget foderoptagelse og højere mælkeydelse, men for kraftig kvælstoftildeling kan undertrykke kløveren. I marker med høj kløverandel kan behovet for supplerende kvælstof derfor være lavt eller helt bortfalde.
Tabel 1: Kvælstofbehov i supplerende handelsgødning.
Kvælstofbehov i supplerende handelsgødning udover 120 kg ammonium-kvælstof i gylle fordelt med 40 kg til 1.-3. slæt for hhv. hvid- og rødkløvergræs på vandet og uvandet jord ved forskellige kløverandel og brugsår. Beregnet ved en N-pris på 10 kr./ kg N. Bedriftens samlede kvælstofkvote skal dog altid overholdes er kløverandelen i hvidkløvergræs over 50 pct. bør N-tildelingen til første slæt øges til 120-150 kg N pr. ha for at blandingen ikke ”vælter” og bliver ren hvidkløver.
Udbringning af gylle
Gylle til græs skal som udgangspunkt nedfældes for at reducere ammoniaktab. Undtagelser gælder, hvis gyllen er forsuret i stald eller tank, hvis der foretages markforsuring, eller hvis gyllen er separeret og har et lavt tørstofindhold. En analyse af gyllen inden sæsonstart giver et bedre grundlag for at planlægge næringsstoftilførslen og sikre optimal udnyttelse.
Læs mere om regler for udbringning og forsuring af gylle
Kalium - afgørende for kløverens kvælstoffiksering
Kalium er vigtig for bælgplanter, da det er vigtig for udvikling af rodknolde hvor kvælstoffikserende bakterier omdanner frit kvælstof fra luften til kvælstof som planten kan bruge som næring. Der skal være cirka 25 kg kalium til rådighed pr. 1.000 forventede foderenheder, og det gælder i alle slæt gennem vækstperioden. Ved tilførsel af 25 til 30 ton gylle pr. ha før første og før anden slæt er græssets kaliumforsyning normalt sikret i begyndelsen af vækstperioden. Især på lette jordtyper, hvor der er høstet store udbytter det foregående år, kan der ofte forekomme kaliummangel efter 3 slæt. Kalium i gylle bør tildeles på baggrund af analyser af gyllen og analyseresultater for kaliumindhold i jorden. Start vækstsæsonen med at få lagt en plan for hele sæsonens kalium forsyning, især på de marker med lave kalital, så forsyning med kalium ikke lige pludselig er bagud.
Ved et lavt indhold af kalium i jorden er responsen for kalium stor.
Tabel 2. Typisk udbytterespons for kaliumtilførsel ved forskelligt kalital.
Svovl - fra start
Forsyningen med svovl skal være på plads fra vækstperiodens begyndelse, især før første og anden slæt. Behovet ligger normalt mellem 30 og 40 kg svovl pr. hektar.
Sådan kan din mark forsynes med svovl:
FORSURET GYLLE
Forsuret gylle indeholder tilstrækkeligt svovl
NS- ELLER NPK-GØDNING
Alternativt anvende NS- eller NPK-gødning med højt svovlindhold
PLANTEANALYSE
Vurdere N/S-forholdet ved planteanalyse
I tabel 3 kan man via analyseresultater for pct. S i tørstof og pct. råprotein kan man bruge tabel 3 til at finde et N/S forhold. Et N/S-forhold under 12–13 vil sjældent medføre udbyttetab, men de orange felter med N/S forhold fra 13- 19 er indikation på at marken mangler svovl.
Tabel 3. Indhold af svovl og N/S forhold i kløvergræs ved første og anden slæt
* I Tabellen øverst i kolonnerne er pct. råprotein i kløvergræs (kolonnerne: 13, 15 og 18 %) og yderst tv. står Pct. S i tørstoffet (rækkerne). Er der f.eks. 13 pct. protein og 0,20 pct. S i tørstof er N/S forholdet 11 og ligger inden for normalen.
En veltilrettelagt forårsindsats er afgørende for hele sæsonens resultat. En grundig vurdering af markens tilstand, rettidig og tilpasset gødskning samt fokus på kalium- og svovlforsyning skaber fundamentet for en produktiv og holdbar slætgræsmark i 2026. Det arbejde, der udføres i marts og april, kan aflæses direkte i både udbytte og kvalitet helt frem til sidste slæt.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at tage fat i din planterådgiver hos Fjordland...
